»Mon ikke der sidder en række meget magtfulde mænd og ryster i bukserne disse dage,« siger canadisk dokumentarist i eksklusivt interview med B.T.

Canadiske Barbara Shearer har brugt fem år på at lave en dokumentarserie om Ghislaine Maxwell, og hun forudser nu en nærmest uoverskuelig udvikling:

»Æblet falder ikke langt fra stammen. Ghislaine er voldsomt præget af sin opvækst med en skruppelløs far, der gjorde, præcis hvad han ville, og snød andre for hundreder af millioner. Hun er et produkt af faderens korruption, og der er nu en kattelem, hun kan slippe ud af,« siger den canadiske dokumentarist Barbara Shearer til B.T.

Barbara Shearer har brugt de sidste fem år af sit liv på en dokumentar om Ghislaine Maxwell og er faktisk på vej på ferie. Men indvilger i at give et interview på vej i lufthavnen.

Dokumentaristen Barbara Shearer har brugt fem år på lave en dokumentar om Ghislaine Maxwell
Dokumentaristen Barbara Shearer har brugt fem år på lave en dokumentar om Ghislaine Maxwell
Vis mere

»Faktisk startede det med, at jeg ville lave en dokumentar om Jeffrey Epstein, men jeg fandt hurtigt ud af, at Ghislaine var en langt mere spændende person at undersøge. I starten ville de amerikanske tv stationer-ikke røre min dokumentar med en ildtang. De vidste ikke, hvem hun var, og trafficking og sex med mindreårige var ikke lige noget for dem. Men da Ghislaine pludselig blev arresteret, blev min telefon rødglødende,« siger Barbara Shearer.

Hun er særlig fascineret af, hvordan Ghislaine Maxwell endte, hvor hun gjorde, og hvorfor.

»Vi har at gøre med en særlig dramatisk skæbne. Ghislaine er opvokset med en voldsomt rig og dominerende far, hvis penge gav hende og hendes brødre alle muligheder i livet. Hun kunne have gjort, hvad hun ville, og alligevel ender hun med at blive dømt for medvirken til sextrafficking af mindreårige piger sammen med en pædofilidømt mand. Min dokumentar prøver at vise, hvordan det kunne gå så galt.«

Ghislaine Maxwell er datter af mediemogulen Robert Maxwell, der endte sine dage i vandet i nærheden af sin lystyacht. Han var på det tidspunkt jaget vildt efter at have svindlet pensionskasser og individer for mange millioner kroner.

Ghislaine Maxwell holder et billede af sin nu afdøde far, rigmanden Robert Maxwell.
Ghislaine Maxwell holder et billede af sin nu afdøde far, rigmanden Robert Maxwell.
Vis mere

»Det er fuldt forståeligt, hvis der er mange magtfulde mænd, der ikke sover godt om natten lige nu. Historien har vist, hvor skruppelløs en presset Maxwell kan være, og Ghislaine har ikke andre udveje end at samarbejde med myndighederne og hjælpe med at bringe navne på nogle af de andre, der formodentlig har deltaget Jeffrey Epsteins ulovligheder.«

Jeffery Epstein og Ghislaine Maxwell levede sammen i en verden af ekstrem velstand og med uanede muligheder. Disse privilegier delte de med nogle af verdens mest magtfulde mænd, der kom på besøg i Epsteins huse i Miami og på hans private caribiske ø. Blandt disse gæster var de tidligere præsidenter Bill Clinton og Donald Trump, men også en lang liste af Hollywood-stjerner og magtfulde finansmennesker.

Ghislaine Maxwell forventes at få udmålt sin straf næste uge. Hun risikerer op til 65 års fængsel. Men selv hvis hun skulle blive idømt en langt mildere straf, så mener Barbara Shearer, at hun bliver nødt til at overveje at træffe et radikalt valg:

Jeffrey epstein og Ghislaine Maxwell er nu begge dømte for sex trafficking af miondreårige. Hun er i fængsel, han er død.
Jeffrey epstein og Ghislaine Maxwell er nu begge dømte for sex trafficking af miondreårige. Hun er i fængsel, han er død. Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT
Vis mere

»Hun er 60 år, og alt andet lige har hun, som det står nu, udsigt til at tilbringe resten af sit liv bag tremmer. Det tror jeg simpelthen ikke, hun er klar til, og jeg ville overhovedet ikke blive overrasket, hvis Ghislaine Maxwell ender med at samarbejde med myndighederne,« siger Barbara Shearer.

Dokumentaristen var til stede i retssalen i New York under hele retssagen, og hun var fascineret af det kropssprog, Ghislaine Maxwell udviste hver dag.

»Der er flere medier, der har rapporteret, at Ghislaine så slidt og brugt ud. Men det var slet ikke det indtryk, jeg fik. Jeg så en velklædt, selvsikker dame i retten i New York. En kvinde, der har været vant til at få sin vilje, og som var sikker på, at hun ville få sin vilje igen.«

Juryen i New York var mere end 60 timer om at blive enig om, at Ghislaine Maxwell er skyldig i fem ud af de seks anklager. Barbara Shearer fulgte de dramatiske timer siddende i retten.

Robert Maxwells private yacht bar navnet Ghislaine Maxwell
Robert Maxwells private yacht bar navnet Ghislaine Maxwell Foto: Jacques SOFFER
Vis mere

»Det var tydeligt, som tiden gik, at forsvarerne blev mere og mere optimistiske. I timerne op til selve domfældelsen var det helt sikkert Ghislaines hold, der virkede, som om de troede på sejr. Derfor må chokket også have været så meget desto større for hende,« siger Barbara Shearer til B.T.

Barbara Shearer tror ikke, at Maxwell får noget ud af at appellere sagen, og derfor er der kun ét træk tilbage, og det er ifølge dokumentaristen ikke ufarligt.

»Hvis hun deler den viden, som hun og Epstein samlede gennem årene om bare nogle af de magtfulde mænd, der var til stede, så er det uhyre sprængfarligt og bestemt ikke risikofrit for hende selv.«

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle. Selvom den officielle vurdering var selvmord, så er der mange – efter sigende også Ghislaine Maxwell – der ikke tror på den udlægning.

Ghislaine Maxwell giver Jeffrey epstein fodmassage ombord på hans privatfly, der fik kældenavnet lolitaekspressen
Ghislaine Maxwell giver Jeffrey epstein fodmassage ombord på hans privatfly, der fik kældenavnet lolitaekspressen Foto: HANDOUT
Vis mere

»Man kan godt se al den information, som vi ved, at Maxwell og Epstein over tiden havde samlet om nogle af verdens rigeste og mest magtfulde, som en slags forsikring, der ville kunne bruges netop på et tidspunkt som dette. Ingen af dem arbejdede jo særlig meget. Hvor kom de hundreder af millioner af dollar, de brugte, fra, og hvorfor fik de dem?« siger Barbara Shearer til B.T.

Hun forudser, at de dramatiske begivenheder, der omgiver det, der kaldes århundredets største retssag, slet ikke er overstået endnu, og at Ghislaine Maxwell, fordi hun ikke har andre muligheder, vil give myndighederne informationer, der kan få en endnu større lavine til at rulle.