Allerede få timer efter Damaskus var faldet, og Assad var flygtet til Rusland, fandt de hamrene frem omkring 30 kilometer nord for den syriske hovedstad.
Her ligger et fængsel så grusomt, at det bliver beskrevet som et 'menneskeligt slagtehus'. Nu ledes der febrilsk efter fanger begravet i celler dybt under overfladen.
»Enhver der bliver efterladt i det fængsel er død, det er jeg sikker på.«
Sådan lyder det fra en overlever fra fængslet, der ligger ikke langt fra den syriske hovedstad, Damaskus, i en rapport om Sednaya fra Amnesty International tilbage i 2016.
Her kan man læse, at fængslet var berygtet for at være et, man sjældent kom hjem fra, hvis man først var kommet indenfor væggene.
En årsag kunne være, at mange fanger omkom under opholdet.
Det skete ifølge Amnestys rapport dagligt i fængslet, der kunne huse mellem 10.000-20.000 personer fordelt på sine to bygninger.
Men en anden årsag kunne være, at folk simpelthen blev efterladt i en celle – måske dybt under den syriske jord.
»I adskillige sager fik pårørende at vide af myndighederne, at en fange var død, selvom fangen stadig var fængslet i Sednaya,« skrives det i rapporten fra Amnesty.
Som flere og flere fanger blev løsgivet fra Sednayas dyb, kom der også flere og flere historier frem.
Mange fanger var direkte chokerede over at blive løsladt fra et helvede, de aldrig troede skulle ende.
Andre fanger havde siddet så længe og med så lidt berøring med omverdenen, at de fortsat troede, at Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, var præsident og aldrig havde set en smartphone.
Efter Bashar al-Assad søndag valgte at flygte fra landet, hvor han har været præsident siden 2000, så strømmede mange til Sednaya for at hjælpe med at befri det berygtede fængsels fanger.
Mange af dem er politiske fanger. Andre bare helt almindelige mennesker, som på en eller anden måde var kommet på kant med Assad-regimet og blevet smidt i det berygtede fængsel – mange uden en rettergang.
Som Amnesty beskriver i rapporten var tortur, mangel på mad og fornedrelse en del af hverdagen for mange af fangerne.
Men ingen af delene blev brugt for at få oplysninger ud af eksempelvis politiske fanger.
»Der er ingen afhøringer i Sednaya. Tortur bruges ikke for at opnå information, men for at fornedre, straffe og ydmyge. Fanger bliver uophørligt målrettet og kan ikke 'tilstå' for at redde sig selv fra yderligere tæv,« skrives det i rapporten fra 2016.
Foruden forarmede og chokerede fanger så har der været andre rystende fund i Sednaya.
Blodige løkker til at hænge folk med er blevet fremvist for pressen. Det samme er en hydraulisk presse, som angiveligt blev brugt til at knuse fanger i fængslet med.
Men umenneskelige fund er formentlig ikke ovre 30 kilometer nord for Damaskus.
På skærme i fængslet har redningsarbejdere kunnet konstatere, at der findes dusinvis af celler, de ikke aner, hvor er, eller er umådeligt svære at komme frem til.
Professionelle bjærgningshold er på stedet.
Hamrene er fundet frem.