(Øverst kan du se, hvor utålmodig selv en dronning kan være)

I de seneste uger har den britiske dronning båret solbriller privat og ved alle offentlige begivenheder. Og nu er det blevet kendt hvorfor.

Dronning Elizabeth blev nemlig i sidste måned opereret for grå stær, har Buckingham Palace meldt ud. Operationen foregik på det private Kong Edwart VII hospital i London.

Det skriver Sky News.

»Hendes Majestæt gennemgik med succes en kort planlagt procedure,« sagde en talsmand fra det britiske kongehus.

Operationen tog mellem 30 og 45 minutter. En del af dronningens linse blev fjernet og udskiftet med plastik.

Operationen er den mest almindelige af alle i Storbritannien, og det tager fire til seks uger at komme sig efterfølgende.

92-årige Dronning Elizabeth har blandt andet været iført solbriller ved flere fester og Royal Windsor Horse Show.

Også Dronning Elizabeths mor, Elizabeth Bowes-Lyon, fik foretaget en lignende operation. Det skete i 1996