En gammel ukrainske landejendom. Blommetræer i haven. Marker så langt øjet rækker. Og et par fine lysthuse.

Umiddelbart lyder Jens' nuværende bopæl idyllisk.

Men beder man ham selv sætte ord på den, er det et noget andet billede:

»Det her er et fucking lortested,« lyder det.

50-årige Jens er på femte år i Ukraine, hvor han både har kæmpet ved fronten og trænet masser af soldater op.

Lige nu befinder han sig i et såkaldt safehouse i Kramatorsk, hvor han bor med et helt »grønt« hold af briter, som skal gøres klar til krig.

Han bliver betalt for sit arbejde som en del af den 28. brigade. 

Jens er dog langt fra tilfreds - mest af alt, fordi det lige nu er meget »varmt«.

»Her, hvor jeg er, er der måske 100 meter til jernbanen, og der flyver droner konstant - nat og dag. Det kan være fixed-wings eller FPV-droner – de her små selvmordsdroner, som vi kender dem. Hvis de ikke kan finde et mål, eller de er ved at løbe tør for batteri, så flyver de bare ind i hvad som helst,« siger Jens og fortsætter:

»Derfor har vi et stort problem med at gemme vores biler, og vi skal være helt sikre på, at der ikke er nogen udenfor, der går i grønt tøj, så man ligner en soldat. I det hele taget prøver vi at holde så lav en profil som muligt, så vi bare ligner en helt typisk ukrainsk husholdning.«

Det betyder ifølge Jens også, at de fleste sidder under parasoller udenfor, så dronerne ikke kan identificere dem fra luften.

Jens sammen med en masse andre soldater i Ukraine

Flere gange under B.T.s telefoniske interview med Jens må han afbryde samtalen for at lytte efter droner, der flyver over landsejendommen.

På ét tidspunkt må han helt lægge telefonen og forlade interviewet, da det pludselig banker på døren.

»What the fuck?! Why are you banging on the fucking wall?! Fucking retard, turn around! What is your problem? Lady, I will shoot you right now if you don't fuck off!« råber Jens i baggrunden.

Da han vender tilbage til samtalen, er han tydeligt frustreret.

»Ja, det er bare nogle, der banker på vores metaldør. Det er det sidste, man har brug for, når man sidder i et område, der bliver bombet konstant. Det var en ukrainsk soldat og en amerikansk droneoperatør, der var oppe at toppes. Amerikaneren er en idiot, så ukraineren var ved at tæve ham.«

Generelt er 'droner' et ord, der får Jens blod til at koge.

For ham har de »ødelagt« krigen.

»Dronerne har overtaget alt det sjove ved at være i krig. Hvis man førhen godt kunne lide den her type arbejde, så har dronerne fuldstændig ødelagt det,« siger Jens.

Jens i Ukraine.

Allerede i 2024 udkom flere rapporter, hvor konklusionen lød, at dronerne havde fået en stor rolle og faktisk ændret karakteren af krigen i Ukraine.

Dronerne bruges både til rekognoscering, måludpegning og direkte angreb. 

Krigen i Ukraine har fortsat skyttegrave, helt almindelige soldater, artilleri, pansrede mandskabsvogne og kampvogne, som man kender det fra tidligere krige.

Men vi har siden 2024 set glimt af fremtidens krig, fortalte militæranalytiker Anders Puck Nielsen tidligere på året til B.T.

»Det går den vej. Der kommer flere robotter og droner i krig. Det er en revolution, vi er vidne til,« sagde han.

Ét er, at Jens er træt af dronerne. Noget andet er, at han så også er træt af sin nuværende opgave.

»Jeg er bare vant til at arbejde med folk, der har mere erfaring. Lige pludselig er man bare sat i en babysitter-rolle, hvor man skal tørre røv på folk i stedet for at komme ud og arbejde.«

Læs med i morgen, hvor B.T. taler med Jens om den dag, hvor han var ved at miste livet i Ukraine.