Spændingerne stiger i øjeblikket mellem USA og Venezuela.
Tirsdag tog USA endnu et skridt.
Militæret indsatte to jagerfly, der fløj over Venezuelabugten i cirka 30 minutter.
Flyvningen er hidtil det tætteste amerikanske militærfly har været på at krænke venezuelansk luftrum, skriver New York Post ifølge flere rapporter.
Nyhedsbureauet AP skriver, at F/A-18-jetflyene blev observeret på Flightradar24, mens de fløj i cirka 30 minutter over farvandet nord for Venezuela
En amerikansk forsvarsembedsmand, der udtalte sig anonymt til New York Post, beskrev den korte mission som en 'rutinemæssig træningsflyvning' designet til at demonstrere flyets operative rækkevidde.
Embedsmanden afslørede heller ikke, om flyene var bevæbnede, men understregede, at operationen udelukkende holdt sig inden for internationalt luftrum.
Donald Trump har set sig sur på Venezuelas præsident Nicolás Maduro, hvor han senest har beordret det venezuelanske luftrum lukket.
Derudover har Trump sat en pris på 50 millioner dollar på præsidentens hoved, iværksat en række dødbringende luftangreb på såkaldte 'narkobåde', ligesom han har indsat den største flådestyrke i Det Caribiske Hav siden Cubakrisen.

