Dramaet eskalerer: Trump håner Storbritannien

I weekenden pustede den amerikanske præsident, Donald Trump, til en gammel ild.

For hvem tilhører Falklandsøerne egentlig? Sagen om de omstridte øer er blusset op igen. Nu reagerer dansk ekspert.

I 1982 mistede omtrent 900 mennesker livet i Storbritanniens generobring af Falklandsøerne, som den argentinske militærjunta havde besat. 

Øerne ligger ud for Argentinas kyst cirka 13.000 kilometer fra Storbritanniens kyst, mens de arealmæssigt er omtrent halvanden gang større end Sjælland.

På weekendens Irland-besøg såede præsident Trump tvivl om, hvorvidt Storbritannien ville være i stand til at forsvare øerne, hvis det skulle komme til en ny krig med Argentina:

»Jeres land klarer sig ikke godt... Jeg ved ikke, om de vil være villige til at rejse så langt. Det er meget langt væk. Vi taler om uger med båd«, lød det fra præsidenten, som desuden mente, at Storbritannien har for mange hjemlige problemer til at kunne forsvare øerne.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen mener ikke, at Trumps analyse er forkert, selvom udtalelserne ikke kan betegnes som respektfulde overfor en historisk allieret:

»Storbritannien ville formentlig ikke kunne. De ville ikke have skibene til at gentage Falklandskrigen«.

»Det er jo en offentlig hemmelighed, at deres forsvar er i en sørgelig forfatning,« lyder den kontante melding fra Vedby Rasmussen.

Sagen har udviklet sig til et større indenrigspolitisk tema i Storbritannien.

»De kan ikke gøre det samme som Thatcher gjorde i sin tid med at forsvare alting under Union Jack,« forklarer Vedby Rasmussen.

Labour-regeringens argument for at forsvare øerne ville formentlig være, at der bor britiske statsborgere, som ikke ønsker at blive argentinske, lyder det fra Vedby Rasmussen.

I marts 2013 stemte hele 99,8 procent af befolkningen på Falklandsøerne i favør af at forblive et britisk territorium.

Argentinas præsident, Javier Milei, mener dog stadigvæk, at øerne bør tilhøre Argentina:

»Falklandsøerne er argentinske retligt og historisk... Argentina vil ikke se passivt til. Enhver yderligere fremrykning vil blive anset som en krænkelse af vores nationale sikkerhed,« lød det fra præsidenten i en tv-tale for halvanden uge siden, hvor han desuden bekendtgjorde, at han har dedikeret flere midler til udbygning af flådebasen Tierra del Fuego.

Mikkel Vedby Rasmussen mener dog ikke, at Argentina er særlig godt stillet i forhold til at føre en krig.

Har Argentina militær kapacitet til en krig?

»Nej, det tror jeg ikke. For Argentina er det logistisk set en nemmere operation. Men jeg tror ikke, der er nogen af parterne, der har lyst til at gå i krig.«

Er det hele blot løs snak?

»Løsere er det heller ikke. Det fylder jo noget, og sådan noget her går ikke bare væk. Men jeg har svært ved at tro, at argentinerne tror, det ville være verdens bedste idé at gentage fiaskoen fra 1980'erne,« lyder det fra Vedby Rasmussen.

Den britiske premierminister, Andy Burnham, forholdt sig til den truende retorik i Underhuset i sidste uge:

»Vi vil altid respektere falklandsøboernes ret til at vælge at være britiske... Og vi vil være kompromisløse i at forsvare den (retten til at vælge at være britiske, red).«

De to største oppositionspartier, Reform UK og De Konservative, har begge kritiseret Labour og Burnham for at være for bløde og for at negligere forsvaret.