OPDATERING: Ifølge Newsweek, har Novo Nordisk afvist, at der skulle være tale om Gordon Findlay, da han slet ikke var til stede i Det Hvide Hus. 

Gordon Findlay, der er chef i Novo Nordisk, faldt torsdag om under et pressemøde i det Hvide Hus.

Af en video fra pressemødet kan det ses, at Mike Doustdar, der er topchef i medicinalvirksomheden, var hurtig til at gribe vedkommende, da han faldt forover.

Topchefen fik sammen med flere andre lagt manden ned.

Findlay faldt om netop som David Ricks, chef for Novo-konkurrenten, Eli Lilly, var ved at tale.

Han kigge til sin højre side og sagde:

»Er du okay? Gordon er du okay?«

Pressemødet omhandler en ny aftale om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin mellem den amerikanske administration og Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly.

Pressechefen i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, har nu udtalt sig om episoden.

Til USA Today siger hun:

»Den medicinske afdeling i Det Hvide Hus gik hurtigt i aktion, og manden har det fint.«

Siden 2023 har Gordon Findlay været global branddirektør for Novo Nordisk med base i Basel, Schweiz.