Drama på metroperron: Mand skudt og dræbt
Lørdag mistede en mand livet i New York, da han blev skudt på en metroperron.

Lørdag mistede en mand livet i New York, da han blev skudt på en metroperron.

En uhyggelig sag udspillede sig lørdag i Midtown Manhattan i den amerikanske storby New York.
Sådan lyder det ifølge mediet ABC News.
Skyderiet fandt angiveligt sted klokken 18.20 dansk tid.
Manden, der blev skudt og dræbt, er i 30'erne og blev bragt til hospitalet i »kritisk tilstand«.
Politiet har efterfølgende offentliggjort billeder af den formodede gerningsmand, mens han flygtede fra gerningsstedet.
Ifølge New York Post skyldtes skyderiet et skænderi mellem den afdøde og gerningsmanden.
Hos New Yorks trafikselskab MTA efterlyser man nu politisk handling.
»Våben hører ikke hjemme i den kollektive trafik, og derfor har vi bakket kraftigt op om staten New Yorks juridiske kamp for at sikre, at det er ulovligt at bære våben i metrosystemet,« siger Michael Kemper, sikkerhedschef hos MTA, i en udtalelse.