Drama på fly: 30 smidt af
Allerede inden flyet kom på vingerne, fik kaptajnen nok.

Allerede inden flyet kom på vingerne, fik kaptajnen nok.

Der opstod højest usædvanlige scener på et fly fra Amsterdam til Trondheim.
Det skete før flyet overhovedet var kommet i luften.
En gruppe på 30 personer fra en hollandsk motorcykelklub havde medbragt alkohol på flyet og indtog de våde varer i flyet.
De opførte sig også uhøfligt overfor besætningen og fulgte ikke stewardessernes instruktioner under KLM-flyvningen som fandt sted 13. marts i år.
Det skriver Nettavisen og Dagbladet.
Allerede inden flyet kom på vingerne, fik kaptajnen nok.
Han afvise at lette, før de 30 personer og deres bagage var sat af flyet.
Når sagen kommer frem her syv måneder senere, skyldes det, at den fik et efterspil.
På grund af afvisningen af de 30 personer fra den hollandske motorcykelklub blev flyet 15 timer forsinket.
Det endte med at få konsekvenser for passagerer, der end ikke var med flyet fra Amsterdam, da det endelig kom afsted.
Efter landingen i Trondheim skulle flyet flyve retur til Amsterdam, og forsinkelser på den afgang betød, at flere passagerer kom for sent til forbindende fly i Schiphol-lufthavnen, der er et af Europas største flytrafikknudepunkter.
Det fik en passager til at klage over KLM, fordi luftfartsselskabet afviste at betale erstatning til vedkommende med en henvisning til, at der var tale om en ekstraordinær omstændighed til forsinkelsen, som KLM ikke selv var herre over.
Den klage er først nu blevet behandlet af det norske transportklagenævn for fly – og konklusionen er, at KLM ifølge klagenævnet bør udbetale en standarderstatning på 400 euro, fordi luftfartsselskabet ikke havde gjort nok for at begrænse de gener, passageren fik på grund af forsinkelsen.