Et skib er sunket, og et andet er beskadiget efter at være blevet ramt af droner i Sortehavet ud for Bulgarien. 

Det rapporterer lokale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ifølge meldingerne er der tale om fragtskibe. 

En redningsoperation er i gang, hedder det.

Besætningen på det forliste skib er savnet, mens besætningen på det andet skib er blevet reddet, oplyser den offentlige radio- og tv-station BNR med henvisning til Rumen Nikolov, leder af redningsindsatsen i Varna.

Det bulgarske skibsfartsnyhedssite Maritime. skriver, at det drejer sig om skibene Alfa Watan, der ifølge sitet sank, og Able, hvis 18 besætningsmedlemmer forlod skibet efter en brand og blev taget om bord på den bulgarske færge Dioscuria.