En nyfødt pige, med navlestrengen stadig fastgjort, blev fundet efterladt på trappen til en travl metrostation i New midt i mandag morgens myldretid.

Det skriver New York Post.

Barnet blev fundet på en trappe, der fører ned til togene på stationen 34 Street Penn Station på Manhattan. 

En ukendt person ringede 112 efter at have fundet barnet.

Pigen blev hastet på hospitalet.

Myndighederne oplyser, at hendes tilstand er stabil.

Præsidenten for New York City Transit, Demetrius Crichlow, siger:

»Jeg kalder det 'Miraklet på 34th Street'. Brandvæsenet og politiet reagerede og fandt en baby, der var efterladt uden opsyn.«

Der er iværksat en undersøgelse for at fastslå, hvem der efterlod den lille pige på stationen.

Myndighederne gennemgår overvågningsoptagelser fra de mange kameraer på stationen.

I staten New York er det en forbrydelse at efterlade et barn under 14 år.

Statens lov om beskyttelse af efterladte spædbørn giver forældre mulighed for anonymt at efterlade et nyfødt barn op til 30 dage gammelt, så længe barnet efterlades på et sikkert sted, såsom et hospital, en politistation eller en brandstation, og på en sikker måde.

Ifølge Parking Day transporterer metrosystemet i New York dagligt omkring 3,9 millioner passagerer.