En kvinde fra Virginia, USA, beskyldes for at have stået bag nedskydningen af hendes mor og søster sidste år, så det lignede et mord og et selvmord.

For den 34-årige Megan Hargan slap heldet op i fredags. Da blev hun arresteret i West Virginia for mordet på sin 63-årige mor, Pamela Hargan, og hendes søster på 23 år, Helen Hargan.

De to mord var resultatet af et raserianfald, på grund af misundelse, og arrestationen kommer en dag efter, at hun blev sigtet for to gange mord. Det skriver avisen New York Post.

Politiet i Fairfax siger, at mor og datter blev skudt i deres hjem i McLean i Virginia den 14. juli 2017 - ti dage efter den amerikanske uafhængighedsdag.

Megan Hargan fotograferet efter anholdelsen for dobbeltdrabet.
Megan Hargan fotograferet efter anholdelsen for dobbeltdrabet. Fairfax County Police

De blev begge fundet med skudhuller i hovedet - noget som politifolkene i første omgang troede var resultatet af et mord, efterfulgt af et selvmord.

Ifølge detektiverne har de to gange interviewet Megan, og de har rekonstrueret scenen for at fastslå, hvordan de to ofre døde.

Tammy North, der er Megans tante, siger at hun 'fra dag ét' troede, at hendes niece havde dræbt de to familiemedlemmer.

Hun hævder, at Megan var jaloux, fordi hendes mor havde købt et hjem til lillesøster Helen.

»Jeg vidste, hvad der var på vej, og nu er det kommet,« har Tammy North fortalt om den seneste udvikling.