Dræbt af tiger i zoo: Filmede i indhegningen få minutter før sin død
Offeret for tigerangrebet i en britiske zoo filmede tilsyneladende sig selv, mens han nærmede sig det store dyr. Få øjeblikke senere var han død.

Offeret for tigerangrebet i en britiske zoo filmede tilsyneladende sig selv, mens han nærmede sig det store dyr. Få øjeblikke senere var han død.

»Åh Gud!«
Stemmen på filmen tilhører den unge mand, der lørdag blev dræbt af en tiger i en britisk dyrepark.
Videoen viser ifølge flere britiske medier, hvordan manden nærmer sig parkens store hantiger, mens han har kameraet tændt.
Videoen skulle han selv have lagt på sine sociale medier, skriver BBC.
Få øjeblikke efter var han død.
Øjenvidner har siden fortalt, hvordan de så manden hoppe ind i tigernes indhegning i Yorkshire Wildlife Park.
Tigeren lå og sov på en platform i indhegningen, og manden gik hen foran den.
Da publikum blev klar over, hvad der var ved at ske for øjnene af dem, råbte flere af dem til ham, at han skulle spille død.
Tilsyneladende forstod han ikke, hvad de mente.
I stedet kunne de se, at han sad overfor det vilde dyr og gestikulerede, som om han skældte ud og gav den besked på at »holde op med at være uartig.«
Videoer optaget af folk uden for hegnet viser, hvordan tigeren flere gange bider ud efter manden.
Imens forsøger desperate tilskuer af distrahere dyret ved at råbe højt og slå på hegnet.
Desværre for manden uden held.
Da redningsmandskabet nåede frem, var han død.
Efter tragedien blev området evakueret, og parken blev lukket.
Myndighederne er i gang med at undersøge episoden nærmere, og tirsdag er den zoologiske have fortsat lukket.