USAs præsident Donald Trump vil have endnu en ting opkaldt efter sig selv. Denne gange er det en lufthavn.
Der er tale om lufthavnen tæt på hans egen Mar-a-Lago-residens i Florida, skriver Le Figaro.
Det republikanskkontrollerede Repræsentanternes Hus i Florida har stemt 81 mod 30 for at omdøbe Palm Beach International Airport i Florida til 'President Donald J. Trump International Airport'.
Ideen har vakt kritik, efter det blev afsløret, at Trump Organization, privatejede konglomerat, der fungerer som hovedholdingselskab for Donald Trumps omfattende forretningsaktiviteter, har ansøgt om varemærker på lufthavnsnavnet – selv før omdøbningen er godkendt.
Varemærkeansøgningerne dækker navne som 'President Donald J. Trump International Airport' og 'DJT' og giver virksomheden eksklusive rettigheder til at bruge præsidentens navn på lufthavne og relaterede produkter.
»Aldrig i amerikansk historie har et privat firma ejet af en siddende præsident indgivet en varemærkeansøgning, før et offentligt sted er blevet omdøbt til hans ære,« lyder det fra varemærkeadvokat Josh Gerben ifølge Le Figaro.
Trump Organization afviser at ville tjene penge på projektet.

