Donald Trump slår fast: Har aldrig været tiltrukket af sine søstre
»De er smukke, men jeg har aldrig – jeg har aldrig været tiltrukket af nogen af dem. Det er ikke min sag,« sagde han blandt andet.

»De er smukke, men jeg har aldrig – jeg har aldrig været tiltrukket af nogen af dem. Det er ikke min sag,« sagde han blandt andet.

Det er ikke mange dage, der skal gå, før USAs præsident, Donald Trump, kommer med en ny opsigtsvækkende udtalelse.
Denne gang har præsidenten slået fast, at han altså aldrig har været tiltrukket af sine søstre.
Det skriver Metro.
Under en tale i Daytona Beach hånede han det demokratiske kongresmedlem Ilhan Omar fra Minnesota for hendes påståede ægteskabssvindel med sin egen bror.
Her lod Donald Trump nemlig alle vide, at han aldrig giftede sig med sin søster.
»Jeg havde to dejlige, dejlige (søstre, red.). Jeg har én tilbage, Elizabeth, hun er fantastisk. Men jeg har aldrig friet til dem,« sagde han ifølge mediet og tilføjede:
»De er smukke, men jeg har aldrig – jeg har aldrig været tiltrukket af nogen af dem. Det er ikke min sag.«
Det er ikke første gang, at præsidenten roder sine kvindelige familiemedlemmer ind i offentlige samtaler.
Han har også tidligere sagt, at hvis Ivanka Trump ikke var hans datter, så ville han måske date hende.
Kongresmedlemmet Ilhan Omar er en af de hårdeste kritikere af Donald Trumps stramme immigrationspolitik og ikke mindst oprustningen af de omdiskuterede ICE-agenter.
Af præsidenten er hun blevet beskyldt for at fifle med sine immigrationspapirer og for at gifte sig med sin egen bror for at give ham opholdstilladelse i USA.
I oktober blev hendes hjem i Washington D.C. også ransaget af føderale agenter. Det kan du læse mere om HER.