Førstedamen i USA Melania Trump har i øjeblikket en dokumentar om sig selv i biografen.

Ifølge præsident Donald Trump, så er dokumentaren 'en kæmpe succes', også selvom tallene siger noget andet.

Dokumentaren har indtil videre kun indtjent en femtedel af sine omkostninger.

Ifølge The Guardian har Amazon brugt 75 millioner dollar på at producere og markedsføre 'Melania'. Siden dokumentaren ramte biograferne i slutningen af ​​januar, har den blot indtjent 16 millioner dollar ifølge Box Office Mojo.

Men Donald Trump har ikke opgivet at promovere dokumentaren.

For da Trump torsdag holdt det første møde i sit såkaldte fredsråd i Washington DC, omgivet af en gruppe verdensledere, nævnte han igen dokumentaren om konen.

Donald Trump roste sin kone inden det længe ventet fredsråd i Washington, D.C.
Donald Trump roste sin kone inden det længe ventet fredsråd i Washington, D.C. Nathan Howard/AFP/Ritzau Scanpix

Her lød det fra Trump, at »samtlige biografer er fyldt« med besøgende, der ser 'Melania'.

»Hun har en meget succesfuld film ude lige nu, som nummer et. Hun er en stor filmstjerne,« siger Trump.

Ifølge de officielle lister lå dokumentaren på en tiendepladsen på tirsdagens liste over de mest indtjenende film i USA den dag. 

Den har aldrig været nummer et på listen.

Men alt er ikke fryd og gammen ifølge Trump.

»Jeg fortalte hende, at der ikke er plads til to stjerner i en familie. Så jeg ved ikke, hvad det betyder, men det er ikke godt,« sagde Trump med et smil. 

Han hævdede også, at amerikanerne »elsker« Melania, på trods af at en nylig meningsmåling viste, at hun er den næstmindst populære førstedame i 60 år, skriver Expressen.