Donald Trump raser: 'De er landsforrædere'
Den amerikanske præsident er alt andet end tilfreds med de medier, som påstår, at USA ikke har mere ammunition.

Den amerikanske præsident er alt andet end tilfreds med de medier, som påstår, at USA ikke har mere ammunition.

Det har været en historie, som er blevet bragt igennem flere måneder, men nu gider Donald Trump ikke høre på det længere.
Flere udenlandske medier, herunder The New York Times, har flere gange påstået, at USA mangler ammunition i alvorlig grad i krigen mod Iran.
Men det passer altså ikke, hvis man skal tro landets præsident Donald Trump.
I et opslag på præsidentens eget medie, Truth Social, sviner Donald Trump de medier og personer, som viderebringer informationen.
'De mennesker og medier, der bliver ved med at hamre på, at vi ikke har nogen ammunition (og de tager 100 % fejl!), begår faktisk landsforræderi.'
'De gør det, fordi de hellere vil se USA TABE en krig, som vi let VINDER, end at se mig VINDE!' skriver Donald Trump i opslaget.
Dermed ser det ikke ud til, at man som amerikaner skal frygte for, at soldater kommer til at skyde med løst krudt mod Iran, som landet har været i krig med siden februar 2026.
Siden krigens start har Donald Trump truet med at udslette Iran fra verdenskortet, ligesom de to lande også flere gange har forsøgt at forhandle om fred.
Det er de to lande dog ikke lykkedes med endnu.