Efter den amerikanske præsident Donald Trump onsdag aften dansk tid blev frifundet i rigsretssagen mod ham, er han kommet med en hurtig og fræk reaktion på 'sejren'.

Som altid er Trump bramfri på Twitter.

Denne gang har han delt en video, der viser en forside af Time Magazine med et lille twist.

Forsiden består af en lang række valgskilte som 'Trump 2020'.

Men rækken af skilte fortsætter langt ud i fremtiden. Og overskrider dermed grænsen for, hvor mange år en præsident kan sidde i USA.

Videoen panorerer dybere mod skilte som 'Trump 2028', 'Trumpo 2032' og helt indtil 'Trump 20000' for at slutte med et skilt, der siger 'Trump 4eva'.

Trump for evigt.

Videoen tolkes som om, at Trump gerne så sig selv som præsident i mange valgperioder fremover- selvom det ikke er lovligt.