I sommeren 2023 inviterede australske Erin Patterson sin svigerfamilie på hyggelig middag i sit hjem.

Men aftenen viste sig at tage en uhyggelig og i sidste ende tragisk drejning.

Fire af gæsterne blev nemlig alle voldsomt syge af den beef Wellington, som Patterson serverede for dem, og tre af dem endte i sidste ende med at dø.

Nu er australieren så blevet dømt skyldig i bevidst at have fyldt sin hjemmelavede beef Wellington med ekstremt giftige grønne fluesvampe for at slå gæsterne ihjel.

Det var denne beef Wellington, som Erin Patterson serverede for sine gæster, og som altså endte med at blive dødelig.
Det var denne beef Wellington, som Erin Patterson serverede for sine gæster, og som altså endte med at blive dødelig. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

I forbindelse med retssagen offentliggjorde man desuden en række billeder af den dødelige bøf i dejomsvøb, mens et andet billede tager os helt ind med omkring spisebordet, hvor mordet fandt sted.

Erin Patterson havde krydret den klassiske engelske ret med finthakket grønfluesvamp og serveret den for sin svigermor, svigerfar og sin mands tante og onkel.

Selvom gæsterne angiveligt ikke kunne smage den giftige svamp, blev de alle syge med det samme de kom hjem fra middagen. Her oplevede de alle voldsom opkast og mavesmerter, inden de blev indlagt dagen efter.

Tre af dem endte med at afgå ved døden, mens onklen som den eneste overlevede efter 16 dage i koma.

Det var omkring dette bord, at Erik Patterson forgiftede sin svigerfamilie.
Det var omkring dette bord, at Erik Patterson forgiftede sin svigerfamilie. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Erin Pattersons fraskilte mand Simon Patterson var også inviteret til frokosten, men han meldte afbud dagen før, fordi han følte sig »for ukomfortabel« med situationen.

Tidligere har Patterson kaldt episoden for et uheld, men ifølge anklagen var svampene nøje afmålt på en køkkenvægt til at være en dødelig dosis.

Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.