Henrettelsen af to fanger er blevet stoppet af en amerikansk ret i staten South Carolina.
Retten har bestemt, at de skal have valget at dø ved hjælp af en henrettelsespeloton – at de med andre ord skal have ret til at dø med en kugle i brystet.
Den 63-årige Brad Sigmon var ellers blevet udset til at dø i den elektriske stol i morgen fredag. Der er første gang, en dødsdom bliver eksekveret i South Caroline i over et årti.
Han har fået den hårde dom, fordi han dræbte sin tidligere venindes forældre med et baseballbat i 2002. Det skriver Sky News.

Den næste, der skulle i den elektriske stol, var Freddie Owens. Han stod for at skulle møde sin skaber 25. juni. Dødsdommen fik han for at have myrdet en arbejder under et røveri i 1999.
Staten South Carolina har for nylig ændret sin lov om henrettelser. Det har den gjort, fordi der er mangel på de dødelige indsprøjtninger der normalt bruges.
Nu bliver fangerne på dødsgange tvunget til at vælge mellem at blive dræbt ved et stød i den elektriske stol eller af peloton, hvis altså den dødelige indsprøjtning ikke er til rådighed.
Fængselspersonalet har hidtil ikke kunnet få fat på noget at indsprøjte med, og de har heller ikke været i stand til at samle en flok sammen, til at stå for henrettelsen ved at skyde den dømte.

Det lader den 109 år gamle elektriske stol tilbage som den eneste mulighed.
Advokater for de dømte mænd siger, at henrettelse i den elektriske stol er umenneskeligt og usædvanligt. Den nye lov bevæger staten hen imod mindre humane henrettelsesmetoder.
De siger, at mændene har ret til at blive henrettet med en dødelig indsprøjtning. Det vælger de begge,
Advokater for staten USA udtaler, at den amerikanske højesteret aldrig har anset henrettelse i den elektriske stol for at være forfatningsstridig.
South Carolina er en af bare otte stater, der stadigvæk bruger den elektriske stol.


