Flere lufthavne i Asien er begyndt at skærpe deres sundhedsovervågning og rejsescreeninger som følge af et udbrud af nipahvirus i Indien.

Her er der registreret fem tilfælde af virussen i delstaten Vestbengalen, hvor 100 personer i øjeblikket er i karantæne, efter virussen blev opdaget på et hospital.

Det skriver The Independent.

Af den grund har lande som Thailand, Nepal og Taiwan valgt at stramme deres forebyggende foranstaltninger på grund af udbruddene.

Lufthavnene gør blandt andet brug af teknikker, som de udviklede i forbindelse med covid-19-pandemien.

Hvis rejsende viser tegn på nipahvirus, vil de blive overført til karantænefaciliteter.

Nipah er en dødelig virus, hvor der endnu ikke findes en kur eller vaccine.

Af den grund kategoriserer World Health Organization virussen som et højrisikopatogen, da den er meget smitsom.

Symptomerne omfatter blandt andet høj feber, muskelsmerter og hovedpine.

Nipahvirus findes oftest hos flagermus og kan både smitte mennesker og dyr.

Smitten sker blandt andet ved at indtage forurenet frugt og mad eller gennem kontakt med syge dyr og mennesker.