En kalkunfarm i den østlige del af Irland er blevet ramt af den særdeles smitsomme og dødelige fugleinfluenza H5N1.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den smitsomme sygdom har igennem længere hærget i flere europæiske lande, og eksempelvis blev der for nylig konstateret et lignende udbrud på en hønsefarm ved Aarup.

Mange steder har det skabt frygt for smitteoverføring til mennesker og har udløst fødevareusikkerhed.

I Irland er fugleinfluenzaen blevet fundet ved byen Carlow i en besætning på 3,249 kalkuner – hvoraf 3.130 af dem har mistet livet på grund af den.