Onsdag er Nepal blevet ramt af en voldsom oversvømmelse.

Det har indtil videre kostet mindst 359 personer livet og mere end 1300 personer er savnede.

Og nu kan de angiveligt se frem til endnu en oversvømmelse. 

Det skriver mediet The Telegraph.

Årsagen er ifølge mediet, at affald har hobet sig op og dermed forårsaget en blokade, der har sat sig opstrøms på grænsen mellem Nepal og Kina.

»En sådan blokering kan skabe en sekundær fare, hvis opsamlet vand pludselig frigives,« siger en talsmand for organisationen International Center for Integrated Mountain Development til mediet.

Beboere samles ved et hospital, der er omdannet til et midlertidigt nødshelter, i Devighat i Nepals Nuwakot-distrikt efter de voldsomme oversvømmelser. Foto: Arun Sankar/AFP/Ritzau Scanpix

Mediet skriver, at den næste bølge - og sandsynligvis en tredje bølge - vil ramme torsdag eller fredag.

Landet har allerede evakueringsordrer på plads for havnen i Jilong, så de er klar, når oversvømmelsen rammer.

Nepal er et meget turistpræget land, det skyldes blandt andet, at verdens højeste bjerg Mount Everest befinder sig i landet.

Så turister besøger landet for at trekke og bestige de majestætiske bjerge i bjergkæden Himalaya.

I landet befinder sig otte ud af de fjorten bjerge i verden med en højde på over 8.000 meter.