»Hvis demokratierne er så svage, at man ikke reagerer, når terrorister slår til, eller når diktatorer prøver at undertrykke minoriteter. Hvis vi ikke sætter foden ned hårdt, så vil demokrati og frihed til evig tid blive truet,« siger Anders Fogh Rasmussen til B.T.
Anders Fogh Rasmussens otte år ved magten vil ikke mindst blive husket for, at Danmark i næsten hele perioden var i krig.
I december 2001 besluttede Folketinget under en nydannet Fogh-regering, at Danmark skulle deltage i koalitionsindsatsen i Afghanistan, ledet af USA under George W Bush og Storbritanniens Tony Blair.
Danmark har nu haft tropper i Afghanistan i 20 år. Dermed er det Danmarks længste krigsindsats i moderne tid. Danmark har mistet 43 soldater, og langt flere er blevet alvorligt såret, både på krop og sjæl. Krigen har i alt kostet op mod 100.000 liv. Det store spørgsmål er her 20 år efter, om det var det værd?
»Det var i høj grad umagen værd. Ganske vist har Taleban på det seneste vundet frem, og vi må da konstatere, at situationen i Afghanistan ikke er tilfredsstillende – slet ikke. Men det er dog lykkedes at ændre situationen i Afghanistan, så jeg tror, at selv Taliban nu har forstået, at man ikke igen kan give husly til den slags terrorister, som jo var det, krigsindsatsen oprindeligt handlede om,« siger Anders Fogh Rasmussen til B.T.
Den tidligere statsminister, der netop har været vært for en demokratikonference i København, understreger, at de danske udsendte har gjort et vigtigt stykke arbejde de 20 år, vi har været i Afghanistan. Han medgiver dog, at han er bekymret for fremtiden.
»Jeg følger naturligvis udviklingen nøje. For de rettigheder, som vi møjsommeligt har fået indført i Afghanistan – kvinders rettigheder, retten til uddannelse også for piger – må ikke gå tabt. Og derfor synes jeg også, det er vigtigt, at det internationale samfund er klar til at overtage, når nu militæret slipper grebet. FN og andre organisationer skal kunne hjælpe også økonomisk, så alt det, vi har opnået, ikke går tabt,« siger Anders Fogh Rasmussen.
USA er allerede i gang med at trække tropperne hjem, og Taliban er allerede i offensiven og spås god mulighed for at generobre magten i store dele af landet, måske ligefrem at indtage Kabul. Sker det, så kan de demokratiske kræfter, som Vesten selv har været med til at uddanne, komme til at lide en krank skæbne.
Anders Fogh Rasmussen, der også er tidligere generalsekretær for NATO, vil dog ikke høre tale om, at krigsindsatsen så vil være spildt.
»Jeg vil til enhver tid forsvare beslutningen om at gå ind i Afghanistan, andet kunne man ikke gøre. For hvis demokratierne er så svage, at man ikke reagerer, når terrorister slår til, eller når diktatorer prøver at undertrykke minoriteter, hvis vi ikke sætter foden hårdt ned, så vil demokrati og frihed til evig tid blive truet. Det er for mig også læren af de sidste års udvikling. Nu er det 15 år i træk, at vi har set nedgang i verden for frihed og demokrati. Det kan simpelthen ikke blive ved.«
Nogenlunde samme svar gav Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair for nylig til B.T. Det er bemærkelsesværdigt, at de to tidligere statsmænd, for hvem arven efter Irak og Afghanistan i høj grad har præget deres eftermæle, fortsat holder fast i, at disse krige, som mange eksperter nu vurderer som frugtesløse, var både rigtige og nødvendige. Fogh Rasmussen ser dog anderledes kritisk på et andet vigtigt jubilæum.
Det er tiåret for Det Arabiske Forår, der lovede så meget, da folket i den arabiske verden i 2011 strømmede ud på gaderne i håbet om at kunne fremtvinge demokrati og få smidt diktatorerne på porten.
Libyens diktator, Muammar Gadaffi, blev dengang væltet og senere henrettet. Egyptens Hosni Mubarak faldt, og det gjorde Yemens Ali Abdulla Saleh også. Diktatorer som Syriens Bashar al-Assad klamrede sig til magten, mens både politikere og presse i Vesten erklærede en afgørende sejr for demokratiet i verden.
I dag ved vi, at en hæslig vinter fulgte. Det Arabiske Forår blev grobund for Islamisk Stat, for borgerkrigen i Syrien og i Yemen og for en arabisk verden, der virker både farligere og mere kaotisk end nogensinde.
»Den demokratiske verden var alt for svag og for tilbageholdende med støtte til de demokratiske kræfter under Det Arabiske Forår. Resultatet blev, at det er værre dernede end før. Vi har en fejlslagen stat i Libyen, et militært diktatur i Egypten, og Assad sidder stadig på magten i Syrien. Vi lod demokratiet i stikken dengang. Mit arbejde med organisationen Alliance of Democracies handler netop om at hjælpe dem, der kæmper for frihed i verden ofte med livet som indsats. Det var vi for svage til at gøre under Det Arabiske Forår,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Han mener, at Det Arabiske Forår var en påmindelse om, at kampen for demokrati er langt mere kompleks, end den ofte gøres til.
På det her punkt har vi både været for utålmodige og for naive. Vi har troet, at bare man afholder frie valg, så er det nok – men det er det jo ikke. Demokrati er en kultur, der skal udvikles i hvert enkelt menneske. Det kræver et stærkt civilsamfund, uafhængige domstole, respekt for ytrings- og religionsfrihed osv. Det hjælper ikke at holde frie valg, hvis vinderne af valget så bare fortsætter undertrykkelsen. Det er den lektie, vi bliver nødt til at lære.«
Anders Fogh Rasmussen er dog forhåbningsfuld, når det gælder fremtiden. Han tror på, at det globalt går mod lysere tider, og han hæfter sig særligt ved magtskiftet i USA. Joe Biden holdt åbningstalen ved Anders Fogh Rasmussens Copenhagen Democracy Summit i 2018.
»Det var faktisk her i København, at Biden indledte sin demokrati-indsats, som nu munder ud i et stort, globalt topmøde senere i år. Jeg kender ham ret godt, og jeg ved, at han var meget inspireret af nogle af de ting, vi snakkede om her. Jeg tror og håber, at der med den nye amerikanske administration er bedre tider på vej, så diktatorer og autokrater over hele verden lever på lånt tid.«