Det Hvide Hus vil diskutere, om USA fortsat skal være en del af Nato med generalsekretær Mark Rutte onsdag.
Sådan lyder det fra talsperson i Det Hvide Hus Karoline Leavitt, skriver Dagbladet.
USAs præsident, Donald Trump, mener, at Nato er blevet »testet og har fejlet« under Iran-krigen, siger Karoline Leavitt videre.
Udtalelsen kommer kort tid før, at Donald Trump skal til møde med Mark Rutte i Washington.
Donald Trump har flere gange udtrykt, at han gerne vil stoppe samarbejdet mellem USA og Nato.
Mediet skriver, at han har udtrykt frustration over europæiske allierede i kampen om Grønland og kritiseret en manglende støtte i den raserende krig mod Iran.
USA-ekspert og professor i Statskundskab ved Høgskolen i Vestnorge, Hilmar Mjelde, har tidligere udtalt, at Trump godt kan hive USA ud af Nato på egen hånd.
Der er nemlig et juridisk smuthul.
I 2023 vedtog Kongressen i USA en lov, der skal gøre det umuligt for en siddende præsident at trække USA ud af Nato uden Senatets tilladelse.
Men allerede i 2020 udsendte det amerikanske justitsministerium en erklæring, der støttede Trump, i at det er præsidenten og ikke Kongressen, der har myndighed til at trække USA ud af traktater.
Og det er denne konklusion, som Trump mener, er den rigtige.
En rapport fra Kongressen påpeger desuden, at der kan argumenteres for, at loven fra 2023 er forfatningsstridig, da den ligger i en juridisk gråzone mellem den lovgivende og den udøvende magt, fortalte Hilmar Mjelde til Dagbladet.
Det kan du læse mere om HER.

