Det er gået manges næser forbi, at den amerikanske præsidents, Donald Trumps, Departement for Regeringseffektivitet – også kendt som DOGE – er lukket. 

Agenturet er endda lukket otte måneder før tid. 

Sådan skriver Reuters på vegne af en udtalelse fra Scott Kopur, der er den føderale regerings HR-direktør.

En nyhed, der ikke tidligere er blevet beskrevet.

Det var techgiganten og milliardæren Elon Musk, der stod i spidsen for det – lige indtil at hans mandat som særlig statsansat udløb i slutningen af maj. 

Dengang lød meldingen, at arbejdet ville fortsætte. 

DOGE skulle effektivisere statsapparatet og mindske bureaukratiet. 

Det handlede blandt andet om, at Elon Musk skulle spare fire milliarder dollar dagligt. 

Her sendte han også en mail ud til landets 2,3 millioner føderalt offentligt ansatte, der skulle udfylde et skema med fem punkter om, hvad de har udrettet i den forgange uge. 

Agenturet er blevet mødt med massiv kritik for ikke at være gennemsigtigt samt at arbejde udenom Kongressen.