Det er, som om fredsmæglingen mellem Ukraine og Rusland kører i ring.
Mens USA med det ene møde efter det andet forsøger at få en våbenhvile på plads, fortsætter parterne med at bekrige hinanden.
Ovenpå fredagens møde mellem USAs præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, rejser en dansk ekspert nu et spørgsmål.
Friis Arne Pedersen, som er tidligere ambassadør i USA, undrer sig hos TV 2 over, at Trump ikke har fremlagt nogen komplet plan for en fred, ligesom han for nylig gjorde med Israel og Gaza.
Ifølge eksperten mangler ting som krigsforbrydelser, sikkerhedsgarantier og grænser at blive afklaret mellem landene, før de tør gå med på betingelser.
»Der er ikke nogen plan eller en balance, som de to parter kan forholde sig til. Det er er gådefuldt, at Trump ikke er kommet med et udkast til en mere konkret plan,« siger han til mediet.
Trump gik i 2024 til valg på at, at han ville afslutte krigen i Ukraine, men hans forsøg er hidtil slået fejl.
I 2025 har han flere gange mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at drøfte fred.
USA har også holdt møder med Rusland, og den amerikanske præsident har planer om at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Ungarn i løber af de kommende uger.