Tidligere på året gennemlevede Sonia Hopkin enhver mors mareridt: Hendes 13-årige datter blev fundet livløs på sit værelse.

Og nu kommer hun med en advarsel, efter datteren omkom som konsekvens af at  kopierede en trend på sociale medier.

Det skriver BBC.

Moderens opråb er henvendt til både skoler og forældre om at oplyse om den »forfærdelige« trend kaldet 'chroming'.

Til mediet siger moderen, at datteren Tiegan Jarman omkom i marts. Her skulle hun have kopieret trenden, som dækker over den farlige praksis, hvor man inhalerer kulbrinte.

Det kan ske via diverse lovlige produkter, såsom neglelak, hårspray og benzin for at få en lille rus.

Og ifølge moderen var hun »knust« da over at datteren var blevet bekendt med 'chroming' på det sociale medie TikTok:

»Når man læser andre historier i aviserne, tænker man altid, at det er en andens familie, aldrig ens egen,« siger hun til mediet og fortsætter:

»Det er bare det værste mareridt. Jeg var knust, og sådan har jeg været lige siden.«

Derfor opfordrer hun til, at der indføres obligatoriske undervisning om misbrug af kulbrinter i skolerne.

Ligeledes håber hun, at producenterne af de ellers lovlige produkter advarer mere tydeligt om farerne ved misbrug, mens hun tilskynder sociale medier bedre kontrol af farlige trends på deres platforme.