Da familien Stameys hund gik i fødsel, og hvalpene begyndte at komme ud, fik de sig noget af et chok.

En af hvalpene skilte sig nemlig markant ud fra resten af kuldet.

Den lille hvalp kom ud med helt grøn pels, mens dens syv søskende altså blev født med lidt mere standard hundefarver værende henholdsvis sort og beige. Moderen til de otte hvalpe var selv en hvid German Shepard.

Hundenes ejer Shana Stamey fra North Carolina, USA, fortæller til WLOS, at hun godt vidste, det ikke var farligt, men at hun alligevel lige var nødt til at slå det op på nettet for at være på den sikre side.

På trods af den umiddelbare forvirring, tog familien det pænt og kunne godt se det humoristiske i det. Det var også derfor, at de valgte at navnegive den lille grønne, pelskugle ‘Hulk’.

Der findes en simpel forklaring og en helt naturlig årsag til, hvorfor Hulk blev født grøn-pelset, fortæller veterinærtekniker Suzanna Cianciulli.

Nemlig afføring.

Hver hvalp ligger i deres egen lille sæk inde livmoderen, som hver er fyldt med væske. Hvis de så har meconium i sækken, vil det farve deres pels, fortæller dyrlægen.

Foto: Paul Weiss (privatfoto)
Vis mere

Meconium er det allerførste afføring fra et spædbarn.

Men farven er kun midlertidig, og den lille hvalp vil altså blive hvid lige så snart, den bliver renset af moderen.

Familien venter nu på, at Hulk og hans søskende bliver gamle nok til at bortadobtere videre til kærlige hjem.

Og uanset hvor Hulk ender, så vil han altid være en ener, siger Shana Stamey og kalder ham en lille lykkeamulet.