Den mangeårige vært på det populære tyske tv-program 'ZDF-Hitparade' Dieter Thomas Heck er død, 80 går gammel.

Torsdag sov han stille ind, oplyser hans advokat, Christian Schertz, på vegne af familien. Det skriver den tyske tv-kanal n-tv.

Det er halvandet år siden, Dieter Thomas Heck sidst optrådte offentligt. Dengang, i februar 2017, fik han en pris for sit arbejde i form af 'Det Gyldne Kamera'.

Dieter Thomas Heck begyndte sin tv-karriere i 1961, og har også været dj på den engang så legendariske Radio Luxembourg.

Men det blev som vært på den populære hitparade på den tyske tv-kanal ZDF, at han fik sit store gennembrud. Han var vært på programmet, der blev sendt direkte fra Berlin, fra 1969 til 1984. Hans hilsen til publikum, 'Hier ist Berlin' (Her er Berlin, red.), blev legendarisk.

Dieter Thomas Heck hædres for sit virke i 2017, hvor han modtog 'det gyldne kamera'.
Dieter Thomas Heck hædres for sit virke i 2017, hvor han modtog 'det gyldne kamera'. Foto: Christian Charisius/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere