Frygten for et helt bestemt skrækscenarie for Europa præger i høj grad de igangværende fredsforhandlinger i Berlin.
Her er en lang række europæiske statsledere – inklusiv Mette Frederiksen – i intense samtaler med Ukraine og USA.
Og selvom der siver positive tegn ud fra møderne, mangler der fortsat afklaring på særligt én enorm knast, mener B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær.
»Det er ikke bare en knast, det er en Himalaya-bjergkæde, og det er meget svært at se parterne blive enige lige med det samme,« vurderer Jeppe Elkjær med henvisning til spørgsmålet om territoriale indrømmelser fra ukrainsk side.
For hvem skal have den omstridte Donbas-region, som Rusland har indtaget store dele af, men hvor Ukraines forsvar står stærkt i den resterende del.
»Den del, som Rusland ikke har taget, fungerer som en buffer mod yderligere russisk aggression. Det er et af Ukraines vigtigste forsvarsværker, så den er ekstremt svær at give væk,« siger B.T.s udlandsredaktør.
Ikke kun for Ukraine, men i særdeleshed også for Europa, hvor frygten for en ny russisk invasion lurer.
»Lad os sige, at Rusland beholder store dele af Ukraine og spol så tiden fem år frem. Rusland har genopbygget, trukket vejret og går ind i Polen, Finland eller Baltikum.«
»Rusland vil tænke, at det var en succes før, fordi de måtte beholde territorium, de havde indtaget ulovligt. Det kan de gentage,« fortsætter Jeppe Elkjær.
»Hvordan skal Europa gå med til det? Det vil være en ekstremt stor kamel at sluge for Europa.«
Netop derfor er eventuelle territoriale afgivelser fra ukrainsk side et springende punkt i Berlin-forhandlingerne.
Det samme er ekstremt stærke sikkerhedsgarantier, der er mejslet i sten.
Fredsmødet i Berlin, som europæiske ledere er valfartet til for at støtte Ukraine, handler i høj grad også om at sikre en god fredsaftale for Europa.
For en aftale uden håndfaste sikkerhedsgarantier til Ukraine, der samtidig giver Rusland kontrol over store dele af nabolandet, vil være en dårlig aftale for Europa.
»Så vil aftalen være ubrugelig, fordi vi kan stå i samme situation igen om nogle år.«
Trods de uafklarede, store knaster, ser B.T.s Jeppe Elkjær positive tegn på, at forhandlingerne skrider frem.
Det gælder blandt andet på spørgsmålet om ukrainsk medlemskab af EU.
»Det er en mindre ting, men også en ting, hvor Rusland faktisk har flyttet sig. Hidtil har Putin ikke givet sig en millimeter, fordi han føler, at Rusland står godt ved frontlinjen,« siger B.T.s udlandsredaktør.
»Men EU-medlemskab til Ukraine kan Rusland godt acceptere. Ukraine er alligevel ikke i nærheden af at kunne indtræde i EU, da der venter en meget lang proces – blandt andet om korruption og om det indre marked.«
»Det er trods alt en af verdens største kornproducenter, så mon ikke der er nogle franske, spanske og tyske bønder, der vægre sig ved tanken,« fortsætter Jeppe Elkjær.
Nok så vigtigt sender de europæiske statsledere med Tysklands kansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i spidsen et tydeligt signal ved at stå side om side med USAs Steve Witkoff og Jared Kushner.
Hvis Europa viser USAs præsident, Donald Trump, at de vil samarbejde, kan det lægge ekstra pres på Ruslands Vladimir Putin.
»Gider Rusland overhovedet at gå med til de her ting? Gider Putin nikke ja? Han har ikke været villig til at bøje sig endnu. Men hvis Ukraine og EU vil give sig, kan Trumps vrede vende sig mod Putin,« siger Jeppe Elkjær.