Afvist. Du får ti dage mere, lød ordren fra den belgiske konge, Philippe, da den belgiske premierminister Bart De Wevers (N-VA) indgav sin afskedsbegæring mandag.

Premierministeren kastede håndklædet i ringen, efter han vurderede, at det ikke var muligt for hans koalition at nå til enighed om næste års budget.

Men til et møde fredag afviste den belgiske Kong Philippe premierministerens afgang, skriver Brussels Times.

Det betyder, at koalitionen får ti dage mere til at nå til enighed om næste års budget.

»Efter samtaler med koalitionens fem partiledere har kongen besluttet at afvise premierministerens afgang. Kongen har bedt ham om at genoptage forhandlingerne om et budget,« udtaler det belgiske kongehus. 

Premierminister Bert De Wever, der forlader det royale palads efter mødet med kongen.  Foto: Olivier Matthys/EPA/Ritzau Scanpix

Bart De Wevers havde sat et mål om at begrænse det nationale underskud med ti milliarder euro tilbage i september, men i start-november stod det klart, at det ikke var muligt. 

Forhandlingerne er gået i stå, efter at partierne Vooruit, CD&V og Les Engagés angiveligt har bedt om højere skatter for de rigeste, hvilket partierne MR og N-VA er stærkt imod.

Det belgiske underskud ligger på 5,2 procent af BNP, hvilket er det højeste i eurozonen.

I Belgien tager det ofte lang tid at nå til enighed om en regering.

Efter parlamentsvalget den 9. juni 2024 tog det otte måneder med forhandling, før Bart De Wever tiltrådte den 3. februar 2025.