Voldsomt så det ud, da flere hundrede Trump-støttende demonstranter sidste onsdag belejrede Kongressen i Washington. Sandheden viser sig nu muligvis at være endnu mere brutal.

Nye retsdokumenter beskriver nemlig, at oprørerne havde i sinde at »fange og dræbe politikere«.

Det bygger blandt andet på opfordringer, som en af demonstranterne – Jakob Anthony Chansley – skulle være kommet med under belejringen. Det skriver Huffpost.

»Der er stærke beviser på, blandt andet Chansleys egne ytringer og handlinger i Capitol, at demonstranternes intention var at fange og dræbe folkevalgte politikere fra den amerikanske regering,« lyder det i retsdokumenterne fra de føderale anklager.

Jakob Chansley er nu ankalget for at have opildnet til at fange og dræbe politikerne i Kongressen.
Jakob Chansley er nu ankalget for at have opildnet til at fange og dræbe politikerne i Kongressen. Foto: STEPHANIE KEITH
Vis mere

Chansley påtvang sig adgang til Capitol Hill, bygningen hvori Kongressen er, med et tyrehorn, og havde selv en ganske genkendelige påklædning, der bestod af: Joggingbukser, bar mave, ansigtsmaling og så to spidse opsatshorn fastsat på en hat af pels.

Under efterforskningen af Chansley har FBI også fundet en note til Mike Pence fra Chansley, som siger: »Det er et spørgsmål om tid, retfærdigheden kommer.«

Anklageren mener at Chansley har været involveret i aktivt deltagelse i et oprør, der med vold forsøger at overtage den amerikanske regering«.

De mener også, at Chansley har et stofmisbrug og lider af mentale sygdomme.

Her ses demonstrationen.
Her ses demonstrationen. Foto: Stephanie Keith
Vis mere

»Chansley har talt åbent om, at han tror, han er en alien – en højere magt, der er her på jorden for at stige op til en anden virkelighed.«

Det er dog ikke kun Chansley, der er under anklage i retsdokumentet. To andre oprører er også beskrevet.

Den ene – Robert Sanford der er en pensioneret brandmand – skulle efter sigende have kastet en brandslukker i hovedet på en politibetjent. Den anden – Peter Stager – skulle have banket en politimand med en stang, der bar det amerikanske flag.

USAs justitsministerium har på nuværende tidspunkt sigtet mere end 80 personer med relation til de voldeligere oprører.

Demonstranterne var Trump-støtter, og der var rigtig mange af dem.
Demonstranterne var Trump-støtter, og der var rigtig mange af dem. Foto: Shannon Stapleton
Vis mere