Joe Biden holdte i nat tale, efter han blev den store vinder hos Demokraterne til Super Tuesday. En glad og positiv Joe Biden talte til sine støtter.
Men pludseligt ændrede situationen sig drastisk.
To kvindelige demonstranter stormede nemlig scenen, hvor Joe Biden stod med skilte, hvorpå der stod:
'Død over mælkeprodukter.' (SE VIDEOEN LÆNGERE NEDE I ARTIKLEN)

De to demonstranter forsøgte også at nå mikrofonen i et forsøg på at sige noget, men livvagterne kom i vejen for den ene, inden de fik uventet hjælp til at stoppe den anden.
Det var nemlig Joe Bidens kone, Jill Biden, der tog fat i den anden kvinde og fik holdt hende væk fra mikrofonen.
Efter der var kommet kontrol over situationen, lød der stor jubel fra salen og tilråb til Joe Biden, der fik smilet tilbage på læberne hos den 77-årige præsidentkandidat.
Joe Biden vandt ni stater under Super Tuesday, og han fører nu kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat foran Bernie Sanders, der natten til onsdag vandt fire stater.
Der mangler stadig at komme et endegyldigt resultat fra staten Maine.
USA-analytiker og folketingsmedlem for Venstre Mads Fuglede har tidligere onsdag givet sin vurdering at nattens Super Tuesday.
Her kalder han også Joe Bidens aften for en stor overraskelse.
Joe Biden har tidligere været vicepræsident under Barack Obama.