Man skal bestemt ikke undervurdere de sociale mediers kraft.

Det kan butiksejer Satharith By i hvert fald skriver under på efter, at sønnen Billy lørdag delte et opslag af sin fars nystartede donut-butik i Missouri City i Texas.

Der var nemlig ikke mange kunder i butikken, 'Billy's Donuts', og derfor endte Billy By med at tage et par billeder og lægge på Twitter. I opslaget skrev han:

'Min far er ked af det, fordi der ikke kommer nogen ind i hans nye donut-butik.'

Inden for få timer væltede det ind med tusindvis af delinger, og så havde butikken pludselig udsolgt.

I skrivende stund har opslaget fået lidt over 733.000 likes og over 327.000 retweets.

Søndag kom Billy By så med en opdatering på profilen efter, at opslaget var gået viralt:

'Vi har fuldstændig udsolgt! I er alle fantastiske. Jeg kan ikke takke alle nok for at komme ud og støtte lokale butikker. Det betyder så meget for min familie,' skriver han.

By-familien er da heller ikke helt ny til donuts.

Ejeren, Satharith By, kom til USA, efter han flygtede fra Cambodia. Her åbnede han hurtigt en donut-butik i den sydlige del af Californien for omkring tyve år siden, fortæller sønner Billy By ifølge NBC News.

Den blev dog solgt, da Billy Bys mor blev syg.

Men da hun blev rask igen, åbnede familien så en ny donut-butik i Missouri City, Texas. Og det tilsyneladende med stor succes.