Mange muslimske kvinder frygter, at de vil miste retten til at bære hijab, hvis oppositionen vinder valget.
»Erdogan giver mig og mine piger retten til at bære hijab. Det er en ret, vi står til at miste, hvis Erdogan taber,« siger Güldan Demiral til B.T. i Üsküdar.
Vi står foran et stort AKP-vælgermøde, som er kombineret med højlydte reklamer for den tyrkiske hær. Flere af de tildækkede kvinder, B.T. beder om en snak undslår sig. Men ikke Güldan.
»For mig går religion og demokrati hånd i hånd. Mit liv er baseret på min religion, men jeg har respekt for andre, der har andre religioner. Islam dikterer ikke, hvordan andre skal leve, og under Erdogan har vi alle fået langt større frihed og velstand. Jeg frygter et Tyrkiet styret af de sekulære,« siger Güldan Demiral, som er hjemmegående husmor.
B.T. forelægger hende den frygt, som to unge kvinder i det centrale Istanbul, havde om, at Tyrkiet er på vej mod iranske tilstande, hvor kvinder der ikke makker ret i forhold til de religiøse konventioner straffes.
»Disse kvinder taler ud fra et uoplyst ståsted. Sådan er det ikke her. Vores samfund ønsker ikke at knægte kvinder. Der er frihed til at leve, som man vil. Det er de sekulære, der ønsker at knægte os,« siger Güldan.
Fakta peger dog på, at det er blevet gradvist sværere at være en ikkereligiøs kvinde i Erdogans Tyrkiet. Præsidenten har i stigende grad støttet op om et traditionelt syn på kvinders rolle i samfundet, og Tyrkiet trak sig blandt andet fra Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, hvilket affødte fordømmelse fra både den amerikanske præsident Joe Biden og EU.
Tyrkiets præsident Erdogan har opfordret alle kvinder til at få mindst tre børn og kaldt abort for »mord«.
Abort er ifølge Sedef Erkmen, der har udgivet en rapport om emnet, reelt forbudt i 53 af Tyrkiets regioner.
»Siden at forståelsen om, at abort er mord, blev introduceret af regeringen, vælger mange læger ikke længere at udføre aborter, selv om dette strider mod loven. De ved, at de vil blive beskyttet af regeringen,« siger Erkmen til avisen Duvar.
To af Güldans piger kommer over til os. De har også tørklæder på. Som mange andre kvindelige AKP-vælgere lever hun et liv som hjemmegående husmor, og hun ønsker, at hendes piger skal have samme mulighed.
Hun er overbevist om, at Erdogan vil vinde valget. Og selv hvis han skulle tabe, er hun sikker på, at det bare er et spørgsmål om, et par år før han vender tilbage til magten. Og AKP er ikke den reaktionære kraft, som Vesten tror, siger hun.
»Jeg taler kun tyrkisk, for da jeg voksede op i det gamle, sekulære Tyrkiet, var der ingen, der var interesseret i, at vi lærte engelsk. Mine piger lærer engelsk under Erdogan i dag. De sidste tyve år har været fulde af fremskridt, også retten til, at mine piger kan bære hijab i skolen. Det er vigtigt for mig,« siger Gülan Demiral til B.T.
Oppositionen har naturligvis ingen planer om, at de studerende ikke skal undervises i engelsk. Det er heller ikke rigtigt, at Cillicdaroglu’s CHP-parti vil forbyde de religiøse tørklæder.
CHP var ganske rigtigt som et sekulært parti modstander af hijabs, men partiet har nu ladet forstå, at man respekterer kvinders ønske om at bære tørklæder. Dette løfte giver Güldan Demiral fra Üsküdar og mange andre muslimske vælgere dog ikke meget for. For dem er skæbnevalget søndag et direkte angreb på deres verdenssyn, skulle oppositionen vinde.
