Britiske Amelia Bambridge har været forsvundet siden onsdag, hvor hun deltog i en fest på en strand i Cambodja.

Den 21-årige kvinde var i gang med en backpacker-rejse, hvor hun boede på Nest Beach Club hostel – og det var hostellet, der slog alarm.

Manageren for Nest Beach Club hostel kontaktende Bambridges mor, fordi hun ikke havde tjekket ud, mens man havde fundet hendes pengepung, kreditkort og mobiltelefon på en nærliggende strand.

Det har nu fået flere af den unge britiske kvindes familie til at rejse til Cambodja for at deltage i eftersøgningen. Det skriver CNN.

Amelia Bambrigde. Foto: Lucie Blackman Trust
Amelia Bambrigde. Foto: Lucie Blackman Trust Lasse Claes Pedersen

Et af familiemedlemmerne, der er rejst til Cambodja for at lede, er hendes storebror, Harry Bambridge, og han skriver på Facebook:

»Til alle de religiøse mennesker: 'Kan I gøre mig en kæmpe tjeneste og bede for min søster Amelia Bambridge? Jeg er ved at stige på et fly fra Los Angeles, fordi hun har været forsvundet i 48 timer på sin rejse i Cambodja'.«

Lucie Blackman Trust, der er en velgørenhedsorganisation for savnede og fængslede britiske borgere i udlandet, appellerer om at få oplysninger om Bambridge.

CNN skriver derudover, at organisationen er nervøs for hendes tilstand:

'Amelia har boet på Nest Beach Club hostel cirka 40 minutter fra stranden. Hun er ikke vendt tilbage, og der er store bekymringer for hendes tilstand,' skriver de en meddelelse.

De britiske myndigheder har fortalt, at de yder konsulær bistand til Amelia Bambridges familie.

Festen, som den 21-årige brite deltog i, blev afholdt på Koh Rong-øen.

Amelia Bambridge er fra byen Worthing i England.