Fredag så en ny bunke dokumenter om den afdøde sexforbryder dagens lys, offentliggjort af USAs justitsministerium.
Og her bliver Danmark og danske piger i København nævnt op til flere gange.
Det skriver TV 2, der har gennemgået en stor samling af de dokumenter, der er blevet offentliggjort om Jeffrey Epstein. Og her bliver danske kvinder nævnt i flere mails, skriver mediet.
Det sker for eksempel tilbage i februar 2010 i en e-mailkorrespondance med venturekapitalisten Boris Nikolic, der var rådgiver for Bill Gates, og som er nævnt i Jeffrey Epsteins testamente.
De to herrer skriver sammen om en Sam, der efter sigende var ved at finde piger til dem:
'Sig til Sam, at hun i det mindste skal se raffineret, intelligent, elegant ud... dansk, norsk osv,' skriver Jeffrey Epstein.
Og hans fascination af danske piger kommer også til udtryk andre steder:
'Nu ved jeg, at der er interessante piger i København,' skriver Jeffrey Epstein til en ukendt modtager, der har været i København.