Landets forsikringsselskaber modtager "mange opkald" fra danskere, der er strandet rundt omkring i verden som følge af situationen i Mellemøsten.

Men henvendelserne burde rettes til flyselskaberne og rejsearrangørerne, pointerer brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Flere luftrum er lukket. Samtidig har en stribe flyselskaber indstillet deres flyvninger til og fra en række lufthavne i Mellemøsten.

Siden USA og Israel indledte angreb mod Iran lørdag, har der været meldinger om gengældelsesaktioner og angreb fra Iran flere steder i regionen.

Opdateres …

/ritzau/