Hvis USAs krig mod Iran snart er ovre, hvor vil den amerikanske præsident så rette sit blik hen?

Mange frygter, at Grønland kan ende med at blive en form for trøstepræmie for den amerikanske præsident, hvis resultatet i Iran ikke bliver, som han ønsker.

Donald Trump har ikke glemt Grønland.

Han har ikke glemt sit ønske om at besidde verdens største ø.

Og han har ikke glemt, at der blev kæmpet imod fra USAs historiske allierede i Nato, da han i januar for alvor satte ind for at gøre Grønland til amerikansk territorium.

Det har stået lysende klart de seneste dage.

Ikke mindst da den amerikanske præsident gik på sit eget sociale medie, Truth Social, natten til torsdag og med store bogstaver skrev:

»Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de vil ikke være der, når vi får brug for dem igen. Husk på Grønland, det store, dårligt ledede, stykke is.«

Selvom januar på mange måder kan føles som evigheder siden, så er sagen om Grønland stadig betændt og præsent.

Ikke mindst i EU, hvor der også blev slået alarm. 

Donald Trump har igen løftet Grønland som emne de seneste dage.
Donald Trump har igen løftet Grønland som emne de seneste dage. Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Og i visse kredse er der fortsat frygt for, at Trumps interesse for Grønland kan vende tilbage, det bekræfter kilder i EU til B.T.

Frygten er blandt andet, at Trump kan se Grønland som en slags trøstepræmie, hvis krigen i Iran skulle ende på en skidt måde for den amerikanske præsident.

Stine Bosse, der er medlem af Europaparlamentet for Moderaterne, fortæller til B.T., at Trumps interesse i Grønland bestemt ikke er glemt i EU.

»Alle i EU-systemet håber, at der findes en diplomatisk løsning, når det kommer til Grønland,« siger hun og uddyber:

»Men man arbejder i to spor med en alternativ plan. Det bliver man nødt til med Trump,« siger Stine Bosse og nævner, at det blandt andet kan inkludere at genbesøge den handelsaftale, der blev indgået mellem USA og EU sidste år.

Medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne Stine Bosse.
Medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne Stine Bosse. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Frygten for Trumps genvakte interesse i Grønland synes at være blevet bekræftet de seneste dage.

Her har Trump nævnt nationen i Nordatlanten flere gange.

Første gang var på et pressemøde, hvor den afsluttende bemærkning fra præsidenten fik spekulationerne til at fyge.

»Det hele begyndte, hvis I vil kende sandheden, med Grønland. Vi vil have Grønland. De vil ikke give os det. Og jeg sagde 'bye bye'.«

Trumps specielle udsending Richard Grenell er blandt dem, der selv under krigen mod Iran har slået fast, at USA fortsat har brug for Grønland.
Trumps specielle udsending Richard Grenell er blandt dem, der selv under krigen mod Iran har slået fast, at USA fortsat har brug for Grønland. Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

'De' var i det konkrete tilfælde Nato, som Trump siden har talt dunder mod og sågar truet med at forlade helt.

Trumps vrede over Nato synes da også at have overskygget situationen om Grønland de seneste dage.

Men Grønland-interessen har aldrig været borte.

Og selv da krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden var på sit højeste, var det ikke glemt.

Det slog en af Donald Trumps topdiplomater fast 3. marts, da han gik på X og skrev:

»En ting står klart, Donald Trump har helt ret i, at vi har brug for Grønland. Nato-medlemmer er ikke med os, når det kommer til Iran. Vi skal bruge Grønland til national sikkerhed hurtigst muligt,« lød det fra Richard Grenell.