De forlader Rusland og krigen – for sol, strande og luksus.

Thailand er et af de få lande, der stadig byder russere velkommen med åbne arme efter invasionen af ​​Ukraine i februar 2022.

Og danskermagneten Phuket i Thailand er i særdeleshed overrendt af russere, hvor de nu skaber deres egne fællesskaber med skoler og kurbade.

Før var kinesere de største ejendomsejere udover den lokale befolkning. Dette er ikke længere tilfældet.

Ny statistik fra thailandske ejendomsregistre viser, at russiske statsborgere står for tæt på 40 procent af udenlandsk ejede ejendomme på øen Phuket.

Men det er ikke et nyt fænomen med russere i Phuket.

Allerede sidste år så man en lille stigning i ankomsten fra Rusland. Men i år er stigningen yderst mærkbar.

Svenske Expressen har blandt andet undersøgt russernes enorme tilgang.

Foto: Mladen Antonov/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kalim, der arbejder på en af ​​de største strande i Phuket, siger til avisen, at de mange russere skræmmer andre turister væk.

»Jeg tror, ​​russerne har skræmt mange svenskere, nordmænd og andre europæere væk,« siger Kalim.

Han er en af ​​flere blandt lokalbefolkningen, som ikke er helt tilfredse med de nye turister, der strømmer til dem.

»Russerne tror, ​​de ejer denne strand. Jeg har boet og arbejdet her i over 20 år, men russerne tror, ​​de er vores konger nu. De køber ejendomme overalt. Det er som en invasion,« siger han til Expressen .

Den store tilgang har blandt andet fået priserne i paradisøen til at stige voldsomt.

Siden krigens start er en gennemsnitslejlighed mere end tredoblet i pris, og en månedlig husleje kan derfor være på mange tusinder kroner.

Merindtægten fra russerne er dog vigtig for Thailand. Turismeindustrien tegner sig for cirka 12 procent af landets bruttonationalprodukt.