Ukraine har de seneste dage lanceret missilangreb mod Kursk-regionen.
Dermed er en ny fase i landets forsvar mod Rusland indledt.
Ukraine har nemlig for første gang benyttet langtrækkende missiler leveret fra USA og muligvis også Storbritannien og Frankrig til at angribe mål i Rusland.
Det er en mulighed, som ukrainerne har skreget på i månedsvis, og det er på høje tid, at de har fået lov til at svare igen, konstaterer sikkerhedsekspert Jacob Kaarsbo over for B.T.
»At Vesten ikke har givet den tilladelse forlængst, viser, at vi har været bange for at lade ukrainerne forsvare sig selv ifølge international lov,« siger Jacob Kaarsbo.
Han peger på, at Ukraine ved flere lejligheder har stået og kunnet se på, at Rusland har samlet tropper umiddelbart på den anden side af fronten forud for en ny offensiv i Ukraine – uden at de har haft tilladelse til at ramme dem med vestlige våben.
»Det har kostet ukrainske menneskeliv, både civile og soldater, at vi ikke har givet de tilladelser fra vestlig side for længe siden,« understreger han.
Jacob Kaarsbo langer samtidig ud efter USA's håndtering af situationen.
»Helt komisk blev det, da Biden-administrationen fornyligt fortalte os alle sammen, at der skam slet ikke var noget at skyde efter med de missiler alligevel.«
»Det er jo decideret vildledende, og det viser, at den amerikanske administration har spillet fallit i forhold til den krig,« understreger Jacob Kaarsbo.
Han mener ikke, at man kan tale om, at de ukrainske missilangreb er et led i nogen form for offensiv.
Det handler om et legitimt selvforsvar, når Ukraine går efter militære installationer på russisk jord, peger han på.
»Når Putin fabler om starten på tredje verdenskrig, så er det selvfølgelig rent nonsens,« siger Jacob Kaarsbo.
»Det handler om at skræmme vestlige beslutningstagere og opinion fra vid og sans. Det har han haft succes med i 1000 dages krig, så det fortsætter han selvfølgelig med,« slår han fast.
Han bakkes op af militæranalytiker og major Alexander Høgsberg Tetzlaff fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet:
»Når ukrainerne kan ramme mål længere inde i Rusland, så tvinger det russerne til at placere eksempelvis brændstofdepoter og logistik meget længere fra fronten,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
»Russerne kan være mindre skødesløse end tidligere, og det gør det mere besværligt at gennemføre offensive operationer. Det vil ukrainerne gerne opnå,« tilføjer han.
Jacob Kaarsbo, hvor stor en effekt vil det få på krigen? Kan det vende tingene?
»Nej, det her vender ikke krigslykken for Ukraine i sig selv. Men det hjælper. Det gør det mere realistisk for dem at forsvare sig selv,« siger Jacob Kaarsbo.
Han mener ikke, at der vil være nogen markant effekt på kort sigt.
»Men på længere sigt vil det gøre det sværere for russerne at holde kampkraften ved fronten oppe. Det vil svække dem over tid,« vurderer Jacob Kaarsbo.
Alexander Høgsberg Tetzlaff er enig i, at det ikke vil vende krigen for ukrainerne.
»Det får en betydning men ikke en revolutionerende betydning. Selvfølgelig skulle de have haft lov til at gøre det tidligere, men det er en sikkerhedspolitisk overvejelse,« konstaterer han.