Da Putin i løbet af denne uge besøgte en militær uddannelsesinstitution i Rusland, kom han med to udtalelser, der er bemærkelsesværdige, mener dansk ekspert.
Under besøget bekræftede Putin, at der lige nu er 617.000 russiske tropper udstationeret i de besatte områder af Ukraine.
Men det er ikke antallet af de udstationerede russiske tropper, der er det mest bemærkelsesværdige fra Putins tale. Det mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier red.).
For under talen roste Putin studerende over hele Rusland, for at have givet »19 tons blod« i bloddonationer til de russiske soldater.
De rosende ord er et tydeligt eksempel på den forandring, der er sket i Putins måde at tale om krigen på, mener Splidsboel.
»Putin taler nu om, hvor stort krigens omfang er, og hvilke ressourcer, der er nødvendige for en russisk sejr,« siger Splidsboel, som mener, at Putin og de russiske myndigheder førhen forsøgte at nedtone, hvor mange ressourcer, man brugte på krigen i Ukraine.
At krigen koster ressourcer, fremgår tydeligt af det offentlige budget i Rusland for 2024.
40 procent af det offentlige budget i Rusland går til militæret. Hele socialområdet får til sammenligning kun 20 procent.
Og det kræver, at Putin kommunikerer krigen som værende mere end nødvendig.
»Putin italesætter krigen som en eksistentiel krig for det russiske folk. Det er ikke en krig mod Vesten eller NATO, men en krig, der skal sikre de russisktalende i Østukraine,« siger Splidsboel, der mener der er tale om en gradvis ændring i den russiske præsidents retorik om krigen.
Kommunikationen om krigen som værende eksistentiel lukker også for kritiske spørgsmål.
»Når Putin italesætter krigen, er der ikke en erkendelse af, at der er gået noget galt i krigen op til det her punkt. Der bliver heller ikke stillet spørgsmål ved, hvorfor der har været brug for 19 tons blod« siger Flemming Splidsboel afslutningsvis.