Ruslands invasion af Ukraine er designet til at være hurtig og effektiv, for det sidste, Vladimir Putin ønsker, er en langvarig besættelse af nabolandet.
Sådan lyder analysen fra Kristian Søby Kristensen, som er seniorforsker og vicecenterleder hos Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Han kalder invasionen for 'lille', som tingene ser ud netop nu, og pointerer, at man kunne have set en meget mere massiv russisk indtrængen i Ukraine, end det har været tilfældet indtil nu. Kun i de østlige dele af Ukraine, i de selvudråbte republikker, har der været militær kontakt på landjorden mellem de to lande.
»Ellers har vi set raket- og flyangreb i andre dele af Ukraine, som mest ser ud til at være nålestik. Det ser ud til at være kirurgisk angreb, som har til formål at ødelægge den ukrainske ledelses muligheder for effektivt at kontrollere sine tropper,« vurderer Kristian Søby Kristensen.
»Vladimir Putin har trådt på speederen, men han har ikke trådt den i bund. Vi kunne have set massive konvojer af kampvogne rulle hen over grænsen, og vi kunne have set en mellemstor landgangsoperation. Det tyder på, at Rusland ønsker at anvende så lidt magt som muligt, så ja, det kan sagtens blive værre,« konstaterer Kristian Søby Kristensen.
Hvad der kommer til at ske i den kommende tid, afhænger i høj grad af Ukraine, mener han.
»Hvor modstandsdygtigt viser det ukrainske styre i Kiev sig at være? Hvor stor er den ukrainske kampvilje? Vi ved det ikke,« siger Kristian Søby Kristensen.
»Det kan gå stærkt, har vi set andre steder, men det kan også tage lang tid. Fra russisk side kan det blive grimt, hvis der skal kæmpes i de store byer. Det så man i Mosul i Irak og endnu værre i Aleppo i Syrien,« pointerer han.
»Spørgsmålet er, om Rusland har styrker nok til en lang besættelse. Ukraine er et stort land, og det vil Putin meget gerne undgå. Det handler om at komme hurtigt ind og lave om på den politiske ledelse – og så ud igen,« siger Kristian Søby Kristensen.
»Det kan være overstået i næste uge, men vi kan også stå i en situation, hvor det stadig er uafklaret om et halvt år. Det kan udvikle sig i mange retninger. Det er umuligt at sige efter fire timers kampe,« vurderer han og tilføjer:
»Det er derfor, at vi ser en russisk propagandaindsats, som fortæller, at de russiske styrker nærmest er blevet budt velkommen som befrielsesstyrker, og at ukrainerne overgiver sig hurtigt.«
»Og det er også derfor, vi hører Ukraine melde om, at man har afvist angreb og skudt fly ned. Det er signaler til egne befolkninger, og den del kan blive afgørende for konflikten,« konstaterer Kristian Søby Kristensen.
Den russiske målsætning er Kristian Søby Kristensen ikke i tvivl om:
»I sidste ende er den russiske plan at presse regimet i Kiev nok til, at det kollapser, så man enten kan gøre Ukraine til en vasalstat eller indsætte en ny ledelse med det samme formål,« siger Kristian Søby Kristensen.
