En analyse af en 131 år gammel hårpisk fra den legendariske indianerhøvding Sitting Bull har kastet et epokegørende svar af sig.
Bag opdagelsen står et hold danske forskere med professor og dna-detektiv Eske Willerslev i spidsen.
Og resultatet ventes nu at vække stor opmærksomhed i USA. Ikke mindst, fordi det kan få afgørende betydning for, hvad der skal ske med de jordiske rester af den berømte indianerhøvding.
Takket være avancerede dna-analyser af Sitting Bulls næsten opløste hårpisk har forskerholdet nemlig med definitiv sikkerhed kunnet fastslå, hvem der i dag er Sitting Bulls retmæssige oldebarn.
Og det har overordentlig stor betydning i forhold til, hvem der aktuelt skal bestemme over Sitting Bulls knoglerester – og hvad der skal ske med dem.
De opsigtsvækkende analyseresultater af de stærkt nedbrudte rester af Sitting Bulls hårpisk er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
Dna-analyserne er blevet gennemført ved hjælp af en specialudviklet metode og har været 14 år undervejs for forskerne fra Københavns Universitet.
Det er sket, efter at hårpisken i over 100 år henlå på den naturhistoriske forskningsinstitution Smithsonian Museum i Washington.
I 2004 udleverede museet dog hårpisken og de leggings, som Sitting Bull havde på ved sin død i 1890, til de nærmeste nulevende efterkommere af indianerlegenden – nemlig hans oldebørn med oldesønnen Ernie Lapointe i spidsen.
Og i 2007 fik Eske Willerslev fra Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved Københavns Universitet lov til at få en seks centimeter lang prøve af hårpisken udleveret. Samtidig fik han lov at tage dna-prøver fra oldebørnene.
For at få lov til at analysere den udleverede stump hårpisk, skulle Eske Willerslev dog først have grønt lys fra Sitting Bulls ånd ved en særlig ceremoni med 12 deltagere.
Den foregik omkring et bøffelskind på gulvet i et kælderlokale i oldesønnen Ernie Lapointes kælder i South Dakota.
Her havde Eske Willerslev på forhånd fået at vide, at han skulle møde op uden frygt, men han skulle vide, at han ikke kunne undgå at blive afsløret, hvis han havde skumle hensigter. Og så skulle han medbringe en offergave i form af god tobak.
»Det blev en oplevelse – en ceremoni – som jeg til min død vil have nærmest tatoveret ind i hukommelsen,« siger Eske Willerslev.
»Det var så væsensforskelligt fra den biologiske og matematiske virkelighed, jeg beskæftiger mig med i hverdagen, at noget i mig protesterede højlydt. Mens en anden del af mig – og det var heldigvis den del, jeg lyttede til – valgte at læne sig tilbage og acceptere, at virkeligheden er mangfoldig og indimellem ganske overraskende,« tilføjer han.
En medicinmand og seks indianske sangere og trommeslagere leverede med slukket lys en slags præludium, inden medicinmanden henvendte sig til Sitting Bull. Indianerhøvdingen skulle fra den spirituelle verden svare på tre spørgsmål:
Om hårpisken vitterligt var hans, hvad han videre ønskede, skulle ske med håret, og om den danske professor måtte få en prøve med hjem.
Bagefter røg deltagerne en fredspibe og spiste en slags kødsuppe i husets dagligstue. Her viste det sig heldigvis, at kontakten til Sitting Bull havde været meget fin. Han var positivt stemt over for planerne og ønskede resten af hårpisken pakket ind i et hvidt klæde og senere brændt. Det er nu sket.
Og efter 14 års arbejde kan Eske Willerslev og fire andre forskere fra Københavns Universitet samt en forsker fra Smithsonian Museum nu med definitiv dna-sikkerhed bekræfte, at Ernie Lapointe er Sitting Bulls oldesøn.
Med den viden i bagagen planlægger oldebarnet nu at genbegrave Sitting Bull – muligvis i naturområdet Black Hills i South Dakota, som er ejet af en række Lakota-stammer.
»Det vil give god mening, for her vil han kunne få et værdigt hvilested. I modsætning til den grav, han i dag har i Mobridge – som også ligger her i South Dakota – det er på ingen måde et værdigt gravsted,« lyder det fra Ernie Lapointe i et interview, som Sitting Bulls oldebarn har givet til Lundbeckfonden i forbindelse med offentliggørelsen af dna-undersøgelsen.
Han er blandt andet ikke begejstret for, at folk jævnligt optræder uden respekt ved Sitting Bulls grav – blandt andet ved at smide alkohol på den eller urinere.
Derfor håber han at kunne få organiseret en genbegravelse et andet – og mere passende – sted.
Inden det kan ske, skal knogleresterne dog formentlig også dna-testes, så man er sikker på, at de virkelig stammer fra Sitting Bull. Og det er Eske Willerslev og hans forskerhold med glæde parat til.
»Analyserne vil have en klar symbolsk betydning for store grupper af USAs oprindelige folk – indianerne – som i vid udstrækning og på tværs af stammer betragter Sitting Bull som et symbol på frihed og integritet. Hvad der sker med hans knogler, hvis de viser sig at ligge i Mobridge – om de bliver genbegravet, og i givet fald hvor og hvordan – vil derfor interessere mange, mange flere end Ernie Lapointe,« siger Eske Willerslev.
