Nedtællingen er i gang, før EU-landenes stats- og regeringsledere på næste uges topmøde i Bruxelles skal beslutte, hvordan man vil finansiere Ukraine i de kommende to år.
Her vil et "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler være den bedste løsning.
Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V), forud for at EU-landene fredag ventes formelt at godkende en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.
- Det er ikke en option ikke at gøre noget. Vi skal gøre noget for at hjælpe Ukraine.
- Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi, er erstatningslånet, siger Stephanie Lose.
Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et "lån".
Tanken er, at Rusland derefter i en fredsaftale skal betale Ukraine erstatning for de massive ødelæggelser under krigen.
De penge skal Ukraine så bruge til at betale Rusland tilbage for erstatningslånet.
Men det er ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, som måske bliver forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump.
Derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet. Det vil sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.
- Der er stadig bekymringer blandt nogle lande, men forhåbentlig kan vi bane vejen for en beslutning på topmødet næste uge, siger Stephanie Lose.
Det første skridt kan blive taget fredag, hvor EU-landene via en skriftlig procedure ventes at godkende, at de russiske midler fremover indefryses i på lang sigt.
Det skal ifølge den foreløbige aftale ske ske med kvalificeret flertal. Dermed vil Ungarn ikke som i dag hvert halve år have mulighed for at ophæve indefrysningen af midlerne.
Håbet er, at det kan være med til at overbevise Belgien om at tillade erstatningslånet.
Belgien er central i spørgsmålet, fordi hovedparten af midlerne - 140 milliarder euro - er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.
Stats- og regeringscheferne har i teorien mulighed for at vedtage lånet med kvalificeret flertal uden om Belgien.
Men i realitet ønsker man Belgiens opbakning for at undgå en konflikt om det enorme beløb, der svarer til over 1000 milliarder kroner.
Alternativerne til erstatningslånet er et fælles EU-lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet. Men det skal vedtages enstemmigt, og her ventes Ungarn at blokere.
Den sidste mulighed er, at en gruppe af lande går sammen om selv at donere pengene til Ukraine.
Men det vil formentlig igen betyde, at Danmark, Tyskland og en række østeuropæiske lande skal bære byrden, mens lande som Spanien og Italien dukker sig.
Det er også en af grundene til, at erstatningslånet er den bedste løsning, mener Stephanie Lose.
- Det er vigtigt, at Europa løser det sammen. Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar.
- Så vi skal lave en løsning, hvor alle EU-lande tager ansvar, siger Stephanie Lose.
/ritzau/