EU skal stille en fælles garanti for lån til Ukraine fra indefrosne russiske midler, siger Mette Frederiksen.
Ukraine har desperat brug for penge. Omkring 60 milliarder euro over de kommende to år mangler landet for at holde det ukrainske samfund kørende og samtidig fortsætte krigen med Rusland.
Derfor bør EU ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) bakke op om EU-Kommissionens forslag om et kontroversielt lån til Ukraine.
Det skal tages fra de indefrosne russiske midler. For at det kan lade sig gøre, så må alle EU-landene dog garantere for lånet. Dermed kan de danske skatteydere i sidste ende havne med en regning efter krigen.
- Ukraine har et akut behov for finansiering til deres hær. Det er simpelthen dyrt at være i krig. Det er rigtig dyrt. Så vi skal finde nogle penge, og jeg mener, at det her er den bedste måde.
- Men du har ret i, at der skal stilles en fælles garanti, siger Mette Frederiksen.
Hun understreger dog, at tanken i EU-Kommissionen forslag er, at Rusland skal betale erstatning til Ukraine efter krigen. Hvis det sker, så skal Ukraine til gengæld betale lånet tilbage.
Der er dog ingen garanti for, at Rusland vil acceptere at betale erstatning som del af en fredsslutning, der måske bliver indgået med USA's præsident, Donald Trump.
Samtidig vil Ukraine efter krigen formentlig stå tilbage med en svækket økonomi og store ødelæggelser, så det kan blive svært at betale lånet tilbage.
Det øger risikoen for, at regningen til sidst vil ende hos de europæiske skatteydere.
Belgiens premierminister, Bart de Wever, fastslår torsdag, at Belgien vil have en "underskrift" på, at de øvrige EU-lande vil dele risikoen, hvis EU bruger indefrosne russiske midler til et lån til Ukraine.
Han understreger, at Belgien kun vil gå videre med idéen, hvis alle Belgiens bekymringer bliver imødekommet:
- Jeg ønsker maksimal retssikkerhed, jeg ønsker solidaritet, og jeg ønsker gennemsigtighed, siger Bart de Wever.
Størstedelen af de russiske penge er indefrosset i Belgien. Derfor er Belgien bange for at havne med hele regningen for lånet, hvis Ukraines tilbagebetaling glipper.
Selv om det moralsk virker rigtigt ganske enkelt at konfiskere de indefrosne russiske midler og give dem til Ukraine, så har EU's jurister ikke kunne finde et holdbart juridisk grundlag for at gøre det.
Derfor foreslår EU-Kommissionen i stedet et "lån" fra de indefrosne russiske midler til Ukraine. Ukraine skal så betale lånet tilbage, hvis Rusland betaler erstatning efter krigen.
En række EU-lande støtter forslaget, men Belgien er fortsat utryg ved modellen.
På onsdagens topmøde delte Bart De Wewer ifølge en EU-embedsmand "en række juridiske og tekniske bekymringer" på EU-topmødet på Christiansborg Slot. Det blokerer indtil videre for et endeligt ja til lånet.
Landene er dog enige om at arbejde videre og søge andre veje til at bruge de indefrosne midler i det trængte Ukraine - med støtte fra alle medlemslande.
Belgien ønske om, at alle EU-landene skal påtage sig risikoen for lånet får dog både opbakning fra Mette Frederiksen og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Angående Belgien er der ingen tvivl om, at der ikke kan være tale om, at Belgien skal stå alene med risikoen. Risikoen skal vi være fælles om, sagde von der Leyen onsdag efter topmødet.
/ritzau/