Danmark frigiver efter anmodning fra IEA cirka 124.600 tønder olie fra beredskabslagre.
Det oplyser forsyningsminister Lars Aagaard (M).
De 124.600 tønder olie bliver ifølge Energistyrelsens vurdering frigivet løbende over en periode på op til 90 dage, skriver Klima-, energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
I meddelelsen hedder det blandt andet:
'Det Internationale Energiagentur, IEA, har på baggrund af situationen i Mellemøsten med en de facto lukning af Hormuzstrædet og derved en global forsyningsafbrydelse anmodet medlemslandene herunder Danmark om at tilslutte sig en frivillig kollektiv frigivelse af samlet set 400 mio. tønder olie fra medlemslandenes olieberedskabslagre.'
Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at forsyningssituationen i Danmark og Europa er stabil.
