Dan Jørgensen vil gøre Europa til det første eldrevne kontinent
EU-Kommissionen vil øge elektrificeringen, så Europa på sigt drives af el frem for importeret olie og gas.
EU-Kommissionen vil øge elektrificeringen, så Europa på sigt drives af el frem for importeret olie og gas.
Europa skal være verdens første eldrevne kontinent.
Sådan lyder det fra EU-Kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, der fredag fremlagde EU-Kommissionens plan for elektrificering.
Den er ment som et modsvar på Europas fortsatte afhængighed af importeret af olie og gas.
- Det budskab, vi sender i dag, er meget klart: Vælg elektricitet frem for fossile brændstoffer, siger Dan Jørgensen.
Han fremhæver, at elektriciteten kan laves grønt og billigere i Europa. Det vil været en stor fordel i forhold til at importere dyr og klimaskadelig fossil energi som olie og gas.
- En fremskyndet omstilling til ren energi kombineret med elektrificering er svaret på Europas udfordringer med hensyn til sikkerhed, konkurrenceevne og dekarbonisering, siger Dan Jørgensen.
Både krigen i Ukraine og krigen i Iran har medvirket til at sende energipriserne op i Europa. Derfor er målet også at sikre forbrugere og virksomheder mere stabile, lave priser på energi.
RITZAU