Skuespilleren Ken Kercheval, som er bedst kendt for rollen som Cliff Barnes i tv-serien 'Dallas', er død.

Han blev 83 år gammel.

Det bekræfter skuespillerens agent, Jeff Fisher, over for Hollywood Reporter.

Agenten ønsker dog ikke oplyse yderligere detaljer om dødsfaldet på nuværende tidspunkt.

Ken Kercheval debuterede som skuespiller på Broadway i 1962 og har siden da medvirket i adskillige film og tv-serier.

Han er dog bedst kendt for rollen som oliemagnaten Cliff Barnes i hit-serien 'Dallas'.

I 1994 fik han dele af sin lunge fjernet, efter han blev diagnosticeret med kræft.

Den 83-årige skuespiller efterlader sig fem børn fra tre ægteskaber, der alle endte i skilsmisse, og seks børnebørn.